Genoplev onsdagens LIVE-blog i bunden af artiklen.

Sent onsdag aften forlod forhandlere fra både statens, regionernes og kommunernes område Forligsinstitutionen i København.

Forhandlerne fra i hvert fald statens og kommunernes område er alle tilsagt til nyt møde i Forligsinstitutionen torsdag klokken 15.

I først omgang var meldingen ellers sent onsdag aften, at forhandlingerne på statens område ville blive genoptaget allerede klokken 13.

Natten til torsdag stod det endnu ikke klart, om der er planlagt formelle forhandlinger på regionernes område torsdag.

Innovationsminister Sophie Løhde (V), der er chefforhandler for arbejdsgiverne i staten, forlod onsdag aften omkring kl. 23.30 som den første 'Forligsen'.

'Papkasseshow' underholder foran Forligsinstitutionen. Onsdag den 25. april 2018.
'Papkasseshow' underholder foran Forligsinstitutionen. Onsdag den 25. april 2018. Foto: Jens Astrup
Vis mere


»Det er primært kommunerne, der har været i fokus i dag og dermed også forhandlinger og drøftelser af lærerspørgsmålet og den knast, der udestår der«, lød det fra Sophie Løhde, der tilføjede:

»Det ser fortsat svært ud. Men det er ikke sådan, at vi har været i de store forhandlinger på statens område i dag.«

Formand for Danmarks Lærerforening og formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Anders Bondo Christensen. Onsdag foran Forligsinstitutionen.
Formand for Danmarks Lærerforening og formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Anders Bondo Christensen. Onsdag foran Forligsinstitutionen. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Det har været en helt udramatisk forhandlingsdag, fortæller Flemming Vinther, der er chefforhandleren for lønmodtagerne på statens område.

Se videoen: Fagboss i voldsomt skænderi foran forligsen - 'nu bliver jeg vred'

»Det har været en okay dag. Nu har forligsmanden sagt, at vi gerne må gå hjem og sove, og så møder vi ind igen i morgen,« siger han.

De kommunale arbejdsgiveres topforhandler Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, går fortrøstningsfuldt fra forhandlingsbordet. For det har været en god dag i Forligsen, lyder det.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd foran Forligsinstitutionen onsdag.
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd foran Forligsinstitutionen onsdag. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Der har været flere ting på bordet i dag. Der er lidt fremdrift i det. Vi er jo ikke i mål endnu, men jeg er forsigtigt optimistisk lige nu.«

»Jeg synes, at vi har taget et skridt fremad i dag. Der er stadig et stykke vej endnu, men der tegner sig et billede af, at det godt kunne ende godt,« siger han.

FOA-formand Dennis Kristensen i skænderi med Anni Pilgaard, første næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Foran Forligsinstitutionen onsdag.
FOA-formand Dennis Kristensen i skænderi med Anni Pilgaard, første næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Foran Forligsinstitutionen onsdag. Foto: Jens Astrup
Vis mere

Genoplev onsdagens LIVE-blog herunder: