Nu indgår FilmFyn et samarbejde med både kæmpeaktører som Netflix, filmværkstederne og regionale filmfonde om den såkaldte Serieskolen. På den udvikler man folks evner indenfor talenter.

»Der er en stor interesse og en stor ambition om at lave mere seriearbejde på Fyn, og derfor vil vi gerne være med til at styrke sådan et projekt,« siger FilmFyn-fondens direktør, Klaus Hansen.

Han fortæller, at med den markante filmindustri, som findes på Fyn, så er det oplagt at være med til at styrke muligheden for – også de fynske – kræfter indenfor branchen, hvad angår serier.

»Man kan blandt andet få lov til at møde repræsentanter fra Netflix og folk, der ved noget om at udvikle serier,« siger direktøren videre.

Klaus Hansen fortæller desuden, at den måde, som de er en del af samarbejdet fra FilmFyns side, er primært ved at donere penge, men derudover bliver der også knyttede stærkere bånd imellem seriedelen af branchen og Fyn.

Desuden vil man fra Filmfyns side også være med til at promovere Serieskolen.

»Der er stor efterspørgsel efter at vide mere om det at lave serier, og på den her måde er vi med til at gøre det muligt. Der en masse folk på Fyn, der laver tv, film og dokumentarer, som har en lyst til at vide mere om det her,« siger direktøren videre.

Serieskolen, der er et landsdækkende projekt, bliver afholdt for anden. Første oplæg i denne omgang finder sted den 17. januar.