Danskerne køber dagligvarer i discount-supermarkeder som aldrig før. Og den udvikling vil ikke stoppe. Tværtimod.

Men det er bestemt ikke alle discount-supermarkederne, som går en gylden fremtid i møde. Det vurderer Retail Institute Scandinavia, som lever af at levere analyser og vurdere de nyeste trends for detailbranchen. I instituttets seneste analyse, ’Dansk Dagligvarehandel prognose 2027’, lyder vurderingen, at Fakta bliver den store taber i discountkrigen i fremtiden.

»Fakta har omkring 50 butikker, som giver underskud i øjeblikket. Så jeg forventer, at de vil fokusere på at rydde op i de butikker, som ikke tjener penge, i bestræbelserne på at få en bedre forretning. Det må føre til både lukninger og tab af markedsandele fremadrettet,« siger adm. direktør i Retail Institute Scandinavia, Henning Bahr, som står bag prognosen.

I prognosen forudser han, at Fakta har 36 supermarkeder færre om 10 år - og mister vigtige markedsandele til konkurrenterne - især Netto, Rema 1000 og Lidl, som Henning Bahr spår en markant fremgang.

En del af forklaringen er, at Fakta har haft svært ved at tjene penge på det seneste. De sidste fire år har Coop's discountkæde kørt med underskud, og i 2016 måtte Fakta lukke 27 butikker, som ikke løb rundt. Men Faktas problemer skyldes også, at flere af konkurrenterne har vind i sejlene.

»Danskerne elsker Rema 1000. Det viser flere brugerundersøgelser jo tydeligt. Deres koncept med lokale købmænd, som er fysisk til stede i butikken, tiltaler virkelig danskerne,« siger Henning Bahr, som forudser, at der i 2027 vil være hele 375 Rema'er i Danmark - mod 304 i dag.

Netto har ikke den samme forbrugertilfredshed, men er fast etableret som Danmarks største discount-supermarked. Noget de understregede ved at gå offensivt til værks, da Kiwi trak sig fra det danske marked.

»Kiwis lukning kom som et chok for markedet. Netto var meget offensive og sikrede sig størstedelen af de lejemål, der blev ledige, da Kiwi lukkede i Danmark,« fortæller Henning Bahr.

Og den udvikling forventer han vil fortsætte. I 2027 vurderer han, at der vil være 550 Netto'er spredt over landet - 62 flere end i dag. Også tyske Lidl, som er en af de største supermarkedskæder i verden, har godt fat i de danske forbrugere. Det skyldes ifølge detaileksperten Bruno Christensen, som har 60 års erfaring fra branchen og som i dag blandt andet rådgiver virksomheder, at de har været dygtige til at tilpasse deres varesortiment til de danske forbrugeres ønsker - og til særdeles konkurrencedygtige priser.

Bruno Christensen er enig med Retail Institute Scandinavia i, at Fakta går en svær fremtid i møde, selvom han slår fast, at det er meget svært at kigge 10 år frem i tiden i dagligvarebranchen, som er under konstant forandring.

»Fakta er oppe imod nogle konkurrenter, som er stærkere end dem selv. De er simpelthen ikke konkurrencedygtige nok på prisen og kæmper stadig med efterveerne af at have satset på mange butikslejemål, som har vist sig at være for dyre og umulige at tjene penge på,« siger han og fortsætter:

»Jeg kan sagtens forestille mig, at fremtiden for Fakta bliver endnu mere dyster, end prognosen forudsiger.«

Retail Institute Scandinavias direktør Henning Bahr er knap så pessimistisk på Faktas vegne. Han vurderer i 10-års-prognosen, at kæden vil miste over en procent af deres nuværende markedsandel, så den i 2027 blot bliver på 8,1 procent - eller mindre end halvdelen af Nettos. Men større markedsandele er ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre indtjening.

»Men det er ikke sikkert, at Netto og Rema 1000 kommer til at tjene flere penge end Fakta fremadrettet, for det er dyrt at åbne nye butikker og presse priserne nedad,« siger han.