Det er ikke i humaniora eller i de kreative og kunstneriske fag, at de helt store penge findes. Vil man gerne have en høj indkomst, så skal man i stedet kigge mod matematik og naturvidenskab.
Forskellene i, hvor meget folk med forskellige, lange uddannelser tjener, er enorme. Det viser en oversigt fra tænketanken CEPOS.
For vælger man en uddannelse i forsikringsmatematik og ikke billedkunst, så kan det betyde over én million kroner mere på lønsedlen om året, skriver Berlingske.
Fra 267.000 kroner om året til højdespringeren med 1.383.200 kroner.
Blandt de 10 procent af forskringsmatematikerne, som tjener mest, lyder lønnen på 4,5 millioner kroner om året.
Kigger man nærmere på uddannelserne, er der en tydelig tendens.
»Ser man på de 20 uddannelser, der typisk giver den højeste indkomst, bygger de alle – på nær jura – på en matematisk tankegang eller på naturvidenskab. I bund-20 har vi mere bløde uddannelser med udgangspunkt i musik, kunst og kultur,« siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i CEPOS, til Berlingske.
Det er dog ikke det eneste, som springer i øjnene.
Ser man på de uddannelser, hvor der er flest kvinder eller mænd, så er der også store forskelle i indkomsten.
I de 10 uddannelser med den største andel af kvinder – eksempelvis sygeplejevidenskab – ligger indkomsten på omkring 490.000 kroner om året før skat.
For de 10 uddannelser med flest mænd er indkomsten derimod på gennemsnitlige 640.000 kroner om året.
Med andre ord fylder kvinderne mest i de uddannelser med den laveste løn og mændene mest i toppen af skalaen.
