Over 100 millioner kroner har den danske milliardær René Sindlev brugt på at holde sin cafekæde i USA kørende.

Cafekæden er økonologisk og hedder Dr Smoods, og det danske moderselskab har i alt 13 cafeer i henholdsvis New York og Miami.

Men det går altså ikke så godt for kæden. Bare i 2020 har René Sindlev måtte smide 32,5 mio. kroner ind i moderselskabet. Det skriver Finans.

Det viser oplysninger fra cvr-registret.

Underskuddet i 2019 var nemlig på knap 700.000 kroner, og selvom det ikke ligefrem lyder for godt med så store røde tal, så er det faktisk en enorm fremgang fra de seneste to år.

Her har det samlede tab nemlig været over 50 mio. kr.

I regnskabet fremgår det, at underskuddet blandt andet er forskyldt af coronapandemien, der i særdeleshed har ramt restaurationsbranchen.

I USA har det langt hen af vejen fungeret som i Danmark. Cafeer og restauranter blev lukket helt ned, og da de endelige måtte åbne igen var det med skærpede krav.

René Sindlev blev milliardær ved at bygge smykkefirmaet Pandoras amerikanske afdeling op. Heraf kom René Sindlev selv til at eje 25 procent.

Ti år senere blev Pandora børsnoteret, og så kunne René Sindlev ellers mærke det på pengepungen.