Arbejdernes Landsbank har købt konkurrenten Vestjysk Bank.
Den opkøbte bank vil fremover være et datterselskab i Arbejdernes Landsbank.
Det sker, fordi arbejderbanken har opkøbt aktiemajoriteten i Vestjysk Bank.
Dermed bliver det en af landets største banker, skriver Finans.dk.
Ifølge mediet og Finanstilsynet er Arbejdernes Landsbank landets sjettestørste bank, mens Vestjysk Bank er nr. 13.
Vestjysk Bank er ifølge Finans.dk interessant for Arbejdernes Landsbank, fordi den Jyske Bank traditionelt er stærk på brancher som eksempelvis landbrug, som AL-Bank ikke har så mange af.
Vestjysk Bank er også stærk i et område af Danmark, hvor arbejderbanken ikke er.
Tidligere på året fusionerede Vestjysk Bank med Den Jyske Sparekasse. I den forbindelse mistede 75 medarbejdere jobbet.

Der er i dag 1.156 ansatte i Arbejdernes Landsbank, og i de to seneste år – 2019 og 2020 – har den tjent henholdsvis 545 og 330 millioner kroner efter skat.
Til sammenligning har Vestjysk Bank kun 395 ansatte, men har i de to seneste år tjent henholdsvis 478 og 303 mio. kroner efter skat.


