Kapitalfonden, FSN Capital, der ejer Fitness World, har hyret en amerikansk bank, som skal hjælpe med at sælge fitnesskæden.

Fitness World blev i januar sat til salg for et millardbeløb, og ejerne har nu taget et nyt skridt i brug for at sælge kæden, skriver Børsen.

Ifølge avisens oplysninger har FSN Capital hyret den amerikanske investeringsbank Harris Williams til at undersøge mulighederne for et salg – eller at børsnotere Fitness World.

Det er ikke første gang, Harris Williams beskæftiger sig med salg af fitnesskæder. Også i 2016 var banken rådgivere på salget af Fitness First, der dengang blev solgt til DW Sports.

I det seneste regnskabsår fra 2017 steg Fitness Worlds omsætning til 1,2 milliarder.
I det seneste regnskabsår fra 2017 steg Fitness Worlds omsætning til 1,2 milliarder. Foto: Malene Anthony Nielsen
Vis mere

Hvis et salg af Fitness World bliver en realitet, vurderer flere eksperter over for Børsen, at salget kan løbe op i en værdi af tre milliarder kroner.

Fitness World blev stiftet i 2005 af erhvervsmanden Henrik Rossing, som solgte kæden i 2015 til FSN Capital for et milliardbeløb.

I 2017 købte Lego-kapitalfonden Kirkbi sig også ind i Fitness World, da fonden købte 64 procent af aktierne.

Fitness World har mere end 180 centre i Danmark med ca. 450.000 medlemmer.