»Jeg tror altid, det lå lidt i kortene, at jeg også skulle starte til fodbold,« fortæller Emil Wass.

Han er lillebror til Daniel Wass, EM-landsholdets aktuelle højreback, og selvom der er ti år imellem dem, har de altid haft et tæt forhold.

»Her under EM må vi jo ikke have fysisk kontakt, så der foregår det over Facetime, men når der ikke er EM, så snakker vi sammen næsten hver dag,« fortæller Emil Wass, der er 22 år og selv har spillet 2. divisionsfodbold i BK Avarta de seneste par sæsoner.

»Jeg tror, jeg ser 95 procent af Daniels kampe. De fleste i tv, men jeg tager også på stadion, så meget jeg kan. Da Daniel var helt ung, blev jeg altid slæbt med rundt af vores forældre for at se ham spille i Jylland. Jeg husker tydeligt, hvor stort og nervepirrende det var, da han i 2011 debuterede på landsholdet i Parken mod England,« fortæller Emil Wass.

Daniel og Emil Wass i 2013, da Emil som ungdomsspiller blev Sjællandsmester med Lyndby Boldklub.
Daniel og Emil Wass i 2013, da Emil som ungdomsspiller blev Sjællandsmester med Lyndby Boldklub. Foto: Privatfoto
Vis mere

Begge brødre har trådt deres barnefodboldsko i Brøndby.

Ingen af deres forældre har de store sportsmeritter på cv'et, men Daniel Wass' hustru, Mie Wass, har tidligere spillet landsholdet i ishockey, ligesom hendes bror, Jesper Jensen, netop har spillet ishockey-VM med det danske landshold.

»Min far spillede også fodbold som dreng, men det var jo en anden tid, så han valgte ikke fodboldvejen,« forklarer Emil Wass, der som 16-årig pludselig fik muligheden for at komme til Spanien.

I 2015 skiftede Daniel Wass fra franske Evian til den nordspanske klub Celta Vigo, og her tilbød han sin lillebror at flytte med derned.

Da Daniel Wass spillede i en den spanske klub Celta Vigo boede lillebror Emil hos ham i ti måneder.
Da Daniel Wass spillede i en den spanske klub Celta Vigo boede lillebror Emil hos ham i ti måneder. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Daniel havde sin kone og to børn med, så jeg hjalp blandt andet med at passe deres piger,« fortæller Emil Wass, der i løbet af de ti måneder, han boede hos sin storebror, trænede med Celta Vigos ungdomshold.

»Jeg spillede jo i forvejen Lyngby, så jeg havde et vist niveau. Det var en virkelig fed oplevelse og noget, jeg selvfølgelig ikke kunne sige nej til,« husker Emil Wass tilbage.

Han har aldrig oplevet et pres ved at skulle leve op til sin storebror på fodboldbanen.

Han mærkede tidligt interesse fra journalister, men det var ikke noget, han tænkte over, forklarer han.

Emil Wass.
Emil Wass.
Vis mere

»Jeg har altid gjort tingene på min egen måde. Måske har folk haft forventninger, men det er ikke noget, jeg har skænket en tanke.«

Emil Wass følger sin storebror tæt under EM, hvor han både havde billet til kampene mod Finland og Belgien og også skal braget mod Rusland, og så skal han i løbet af sommerferien finde ud af, hvad der skal ske med hans egen fodboldkarriere, som led et knæk i foråret, da hans klub BK Avarta for nylig rykkede ned i Danmarksserien.

»Jeg har hundrede procent en drøm om en dag for eksempel at spille i Superligaen. Jeg ved, der er lang vej, men jeg tror da på det,« lyder det fra Emil Wass, der ved siden af fodbolden hjælper unge drenge, der har problemer i folkeskolen.

»Jeg begyndte som lærervikar, og så blev jeg udvalgt til at gå i dybden med nogle af de unge, der for eksempel har ADHD. Det har jeg gjort i et par år nu,« fortæller Emil Wass.

Landsholdet har brug for din hjælp. Flag på den vildeste og mest kreative måde – hjælp med at gøre Danmark rød og hvid under EM!

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder og -videoer med B.T. og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk og LÆS MERE HER. #FLAGFORDANMARK