En helt særlig kjole til en helt særlig lejlighed.

Dagens #flagfordanmark-vinder forstår i den grad, hvad det vil sige at pynte sig til EM i fodbold, når der skal heppes på Danmark.

76-årige Rosita Ternstrøm er nemlig indehaver af en specialsyet dannebrogskjole, som kommer frem, når der er noget at fejre. Heriblandt EM og VM i fodbold.

»Min mor har haft denne her kjole i meget lang tid. Den var endda på i 1992. Hun har fået den syet af en dansk designer dengang,« fortæller Rosita Ternstrøms datter, Alexandra Ternstrøm, der til daglig bor i USA.

Rosita Ternstrøm i den flotte dannebrogskjole.
Rosita Ternstrøm i den flotte dannebrogskjole. Privat

Alexandra og Rosita Ternstrøm er glade for fodbold, og i USA spiller Alexandras søn også selv fodbold på sin high school.

Og Alexandra var så heldig at få lov til at låne kjolen af sin mor i forbindelse med Danmarks kvartfinale mod Tjekkiet lørdag aften.

»Vi håber, at landsholdet går hele vejen i år,« fortæller Alexandra Ternstrøm.

Vil du også gerne vinde fede EM-præmier?

Som en del af dækningen i EM-slutrunden har B.T. og DBU lanceret kampagnen #flagfordanmark, der skal få danskerne til at vise deres støtte til landsholdet.

Konkurrencen går ud på at vise den mest kreative måde at flage for Danmarks landshold. Alle bidrag er med i B.T.s daglige konkurrence om en landsholdstrøje og et tørklæde.

De bedste og mest kreative bidrag er også med i B.T.s hovedkonkurrence om billetter til en VM-kvalifikationskamp i Parken.

Her kan du se et udvalg af dagens andre fine billeder

Privat

Hjemme hos Christina Sørensen flager de for Danmark, og hendes hunde er også i EM-stemning.

Og så er der Edith på ti år, der har fået malet et fint lille flag i sit hår.

Privat

Landsholdet har brug for din hjælp. Flag på den vildeste og mest kreative måde – hjælp med at gøre Danmark rød og hvid under EM!

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder og -videoer med B.T., og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk.

Privat