Det var en rørende affære i fredagens udgave af sladdermagasinet 'Det vi taler om'.

Den 46-årige radiovært begyndte at græde, da emnet faldt på fædre.

For i programmet taler journalist på Her og Nu, Nikolaj Vraa, direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen, politisk kommentator, Søs Marie Serup og vært Ditte Okman om Mette Blomsterbergs historie i 'Det sidste Måltid' på Radio 4.

Mette Blomsterberg fortæller en historie om hendes forhold til hendes far, der for nylig er gået bort.

»Da min egen far døde, havde jeg ikke haft kontakt til ham i syv år. Han havde haft en række hjerneblødninger og var ret dårlig. Og af alle mulige årsager havde jeg i perioder ikke så meget kontakt med ham,« lyder det fra den sædvanlige åbne Ditte Okman.

Herefter fortæller Ditte Okman videre om en tid i hendes liv med masser af svigt, og på et tidspunkt bliver det for meget for værten.

»Til sidst bliver jeg simpelthen nødt til at cutte forbindelsen for min egen skyld, jeg kan simpelthen ikke være i det,« forklarer hun til både lytterne og gæsterne i studiet.

Og der gik noget tid, hvor værten ikke så sin far, men en dag får hun et opkald fra hospitalet. Hendes far ligger i koma på grund af en hjerneblødning, men Ditte vil stadigvæk ikke se sin far.

Men kun 10 dage senere viser det sig, at det er slut.

»Først der, tager jeg ud og ser ham,« fortæller hun og forklarer, at hun herefter beslutter sig for at tage sig af begravelsen:

»Og nu bliver jeg helt rørt, når jeg taler om det,« lød det fra den nu grådkvalte radiovært.

»Det var virkelig fint at få sagt farvel, men jeg vidste også, at jeg ikke kunne holde det ud, mens han var i live,« slutter den grådkvalte vært af med.

Du kan høre hele den rørende samtale og resten af denne uges sladdermagasin nedenfor.