Fredag eftermiddag forløb fuldstændig som den plejer på B.T. - nemlig i selskab med Ditte Okman og hendes veloplagte panel i Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, vi taler om'.

I studiet i dag sad Nikolaj Vraa, Jacob Heinel Jensen og Janni Ree - og i anden time kiggede Thomas Heurlin forbi, for første gang siden coronakrisen ramte landet.

I dagens program får vi bl.a. historien om den første og eneste gang Janni Ree har skidt på et offentligt toilet. Det foregik i et tysk indkøbscenter og involverede også hendes datter. Hør hele eventyret i første time af programmet.

Her sladrer panelet også om grevinde Alexandras nye stilling i B&O og om 'Det, vi taler om' husvennen Niels Pinborgs nylige indbrud, hvor han bl.a. fik stjålet ure for flere hundrede tusinde kroner.

I anden time får vi besøg af Thomas Heurlin, som har fået Ditte Okman til at tilsidesætte sit princip om ikke at ville tale om influenceren Fie Laursen i programmet.

Fie Laursen har nemlig kastet sig ud i en ny shitstorm på de sociale medier - men det er samme historie, der kører i ring: hvorfor bliver hun ved med at reklamere for sugardating for derefter at undskylde? Hvor længe skal det stå på?

Vi taler også om Præsident Donald Trumps seneste ekskapader og medicin-vaner.

Du kan lytte til programmet her, eller finde det som podcast på iTunes, Spotify eller Podimo.

Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson.