I forrige uge var jeg i biografen to gange.

Først i Empire Bio og se Isabella Ekløf’s ’Holiday’ og derefter i Grand Biograf og se dokumentarfilmen om ’Gina Jaqueline – midt i en drøm’.

Har de to film noget tilfælles?

Begge film handler hver især om to unge piger, der forsøger at navigere i et ukendt miljø, med deres seksualitet som redskab.

Det ville have været interessant at høre, hvad de synes om hendes kontroversielle jobvalg.

I filmen ’Holiday’ følger vi pigen Sascha, som er en ung elskerinde og et sexlegetøj for en midaldrende mand, der er et rigtigt dumt svin. De er begge en del af et hierarkisk gangstermiljø, hvor han er gangsterboss, og hun lader sig (mis)bruge af ham. Selv nyder hun omgivelsernes luksus i det solrige Tyrkiet.

Men er hun kun et offer?

I dokumentarfilmen om Gina Jaqueline, som er en fortsættelse af tv-serien på DR1, oplever vi en pige, der nu har vendt ryggen til livet som sugardater, som hun ellers blev landskendt for. Hun har tilsyneladende fundet den store kærlighed gennem sugar dating.

Det er en ganske fin dokumentarfilm.

Gina Jaqueline er kendt fra dokumentarserien 'En sugardaters fortælling', som omhandler hendes liv, hvor hun dater mænd i bytte for gaver.
Gina Jaqueline er kendt fra dokumentarserien 'En sugardaters fortælling', som omhandler hendes liv, hvor hun dater mænd i bytte for gaver. Mads Joakim Rimer Rasmussen

Dog savnede jeg i den grad, at instruktøren også havde valgt at interviewe hendes mor og hendes øvrige familie.

Det ville have været interessant at høre, hvad de synes om hendes kontroversielle jobvalg.

I filmen ser vi, hvordan hendes mor klæder sig ud med lyserød paryk, får sig en svingom med sin datter hjemme på stuegulvet og sammen ser familien det første afsnit af tv-serien, mens de skråler tillykke i sprut.

Det virker, som om at de er fuldstændig ukritiske og nærmest bare er høje over, at datteren er blevet landskendt. Lidt stjernestøv i det lyserøde pigeunivers.

Umiddelbart ulige forhold kan godt ende ud i happy endings!

Efterfølgende var der planlagt en times livestream Q&A i biografen, hvor folk fra hele landet kunne stille den forhenværende sugardater spørgsmål til hendes tabuiserede livsstil.

Journalisten skøjter let og elegant over de mere dybdeborende spørgsmål, vi som publikum tålmodigt sidder afventende og håber at få interessante svar på.

Hun udvælger spørgsmål fra seerne, som må siges at være temmelig irrelevante.

Såsom hvorvidt hun er blevet gode veninder med instruktøren under optagelserne.

Vi er mere interesseret i at høre om gråzonerne inden for prostitution.

Er det hel- eller semiprostitution – det at være sugardater? Og hvilken betydning har det om nogen?

Men det vil Gina Jaqueline slet ikke ind på. Og det er her, filmen knækker lidt for mig.

Det er da netop et af filmens store oplagte spørgsmål. En gråzone der netop er interessant at udforske. Både som case fra en antropologisk vinkel, og som tilskuer udefra.

Journalisten sætter hende nærmest op på en piedestal og glamouriserer hendes kontroversielle valg.

Og jo, Gina Jaqueline skal have credit for hendes modige valg ved at stå offentligt frem med sin livsstil.

For konsekvensen (positiv eller negativ) kommer uden tvivl til at være en del af hendes liv mange år frem. Uanset om hun vil det eller ej.

Jeg har tidligere beskrevet her, at jeg selv har erfaringer inden for det samme felt. Som kun 20-årig pige datede jeg en voksen mand. Det var tiderne før, sugardating blev til et kendt begreb.

Den voksne mand og jeg 'byttede' dengang 'gaver'. Sex og samtaler for dyre restaurantbesøg og Moschino-kjoler. Det var sådan vores daværende forhold startede, og som med tiden udviklede sig til et godt venskab.

Lidt ligesom et af Gina Jacquelines forhold har udviklet sig til et ægte kærlighedsforhold – så vidt vi ved.

Umiddelbart ulige forhold kan godt ende ud i happy endings!