Kan sugardating føre til kærlighed?

Der er blevet talt meget om sugardating. Er det en reel byttehandel eller en grænseoverskridende oplevelse for den, der 'sælger' sine intime ydelser for kolde kontanter?

Jeg har selv befundet mig i den gråzone, da jeg var i starten af mine 20ere og var særdeles grænsesøgende. Rebelskheden drev mig til Afrika i jagten på kærlighed.

Location: Johannesborg i Sydafrika.

Jeg så ham første gang i baren på restauranten, hvor jeg arbejdede som tjener.

Vores blikke mødtes til tonerne af 'Baker street', der kørte på repeat i baggrunden fra jukeboxen.

Han sendte mig et varmt smil og bød mig på en kold drink.

Hans navn var Hammond. Mr. Graham Hammond. Han var en engelsk gentleman og fortalte mig, at han oprindeligt kom fra Nottingham. Han kom fra fattige kår, men havde stædigt arbejdet sig op ad samfundets rangstige.

Nu havde han fået succes i oliebranchen og kørte rundt i en spritny 'bimmer'.

Vi ansatte måtte ikke drikke i arbejdstiden, men vi gjorde det alligevel. Jeg var mest til gin og tonic.

Og dem kunne jeg drikke mange af, specielt når det blev fyraften. Så hang vi ud i baren. Lukkede og låste dørene forsvarligt, så ingen kunne komme ind og crashe vores 'firmafest'.

Der var ofte indbrud og røveriske overfald i området, selvom restauranten lå i den pæne ende af byen. Det var et mondænt kvarter for velhavende hvide borgere.

Der var en tydelig klasseforskel overalt i det samfund. De sorte knoklede hårdt og sveddryppende ude i det store, overophedede industrikøkken, altid i godt humør, selvom de blev dirigeret rundt af den hidsige franske ejer og chefkok, der konstant råbte og skreg af dem. Han må have haft et for højt blodtryk.

Jeg var rejst fra København til Afrika nogle måneder forinden. Havde sagt mit job op som tjener på Hotel Royal, hvor jeg var fastansat med god løn og drikkepenge.

Hver dag cyklede jeg fra mit hjem, op over Valby bakke og ned ad Vesterbrogade. Stemplede ind på klokkeslet, når jeg havde morgenvagt kl. 6.00.

En dag fik jeg entertaineren Victor Borge som gæst. Han bestilte en kop kaffe, som var ad libitum, og spurgte efter noget sukker. Da jeg kom tilbage med en sukkerskål i hånden og rakte den til ham, kiggede han spøgefuldt på mig og sagde:

»De er så sød som sukker!« – ja, han tiltalte mig ’De’. En yderst karismatisk og elskværdig herre. Jeg blev noget genert og takkede høfligt mange gange.

Jeg var en ung, smuk og identitetssøgende pige, som havde en indre fandenivoldsk energi og en stærk udlængsel efter det vilde liv. Jeg var ved at få nok af sure cykelture op ad bakke i strid modvind og regnvejr.

En følelse af indre stagnation var ved at kvæle mig, og jeg måtte ud af den forudsigelige hverdags konformitet. Jeg ville ud i verden. Derud hvor alt var nyt og anderledes i forhold til det, jeg kendte til hjemmefra.

Det kunne ikke blive vildt nok. Jeg havde ikke lyst til at tage i Kibbutz, det gjorde alle de andre.

Nej, jeg søgte mod noget mere farligt og farverigt. Next stop Sydafrika!

To uger efter min spontane beslutning sad jeg på et fly bagerst i rygeafdelingen og med blot 1.500 kr. på lommen. Via en kollega havde jeg skaffet mig et nyt tjenerjob på den franske restaurant med det engelsk-klingende navn 'Bentleys'.

Graham og jeg indledte et forhold fra den dag vi mødtes i baren. Jeg var ung og sexet, han var rig og erfaren.

Han forkælede mig med luksusmiddage og flotte gaver. Dyre parfumer og tjekkede Moschino-kjoler.

Jeg tog med ham på hans forretningsrejser overalt i verden.

I starten var det en gensidig byttehandel mellem to mennesker, men vi endte med at blive de bedste venner.

Forholdet sluttede dog en dag, vi var til hestevæddeløb og gamblede på en hest ved navn 'Brief Affair'.

Det var min dannelsesrejse, og efter to år vendte jeg atter hjem til Valby bakke med kærlighed i bagagen.