Debatindlæg af Laura Lindahl, børneordfører for Liberal Alliance

Vil du gøre dine børn til ægte holdspillere? Så vis dem klippet, hvor Mathias Zanka begår straffespark

Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke ville skrive noget om Mathias Zankas straffespark mod Kroatien ved VM i Rusland. Men når nu BT helt ukritisk lægger spalteplads til uvirkelige udtalelser fra en børnepsykolog, så kræver det et svar.

VM er desværre slut for Danmarks vedkommende, og det føles stadig lidt hårdt at rive op i såret fra Kroatien-kampen. Nu gør jeg det alligevel.

Torsdag kan man i BT læse børnepsykologen John Halse kritisere, at DRs kommentatorer hyldede Mathias Zanka for at begå straffespark i de døende minutter af den forlængede spilletid mod Kroatien i ottendedelsfinalen

Lad os genskabe situationen: Langt inde i den forlængede spilletid er den kroatiske angriber Rebic alene igennem mod det danske mål. Han tager et træk uden om Kasper Schmeichel og skal til at score i et tomt mål, inden Mathias Zanka med en heroisk tackling får lavet straffespark og forhindrer en øjeblikkelig dansk VM-exit. Zanka får gult kort og giver Kasper Schmeichel muligheden for at redde straffesparket.

Schmeichel redder, og Danmark lever – lidt – endnu. Vi ryger så ud i straffesparkskonkurrencen, men det er en anden sag.

Zanka bliver efterfølgende hyldet af kommentatorer og eksperter for at 'tage en for holdet'. Jeg går selv meget op i fodbold og har arbejdet for DBU i flere år, inden jeg blev folketingspolitiker. Så jeg tænkte ikke mere over det. Andet end at Zanka selvfølgelig gjorde det helt rigtige.

Til BT siger John Halse, at man ikke skal lære sine børn at 'snyde sine modspillere' og 'snyde på vægtskålen'. Man skal i stedet lære dem om 'fair play'. Og så prøver han endda at trække det op på et højere plan og gøre det til 'en af samfundets sygdomme'.

Folketingsmedlem Laura Lindahl (LA) Liselotte Sabroe

Her kommer et par betragtninger fra en fodboldfan og mor til to.

Denne psykolog må vide meget lidt om fodbold. Teknisk set har han ret i, at der lovmæssigt er tale om en forseelse. Og hvad så? Fodboldloven giver netop Zanka lov til at lave den forseelse og slippe med et gult kort. Der er altså ikke tale om at snyde på vægtskålen. Zanka begår straffespark og får den straf, som fodboldloven foreskriver. Det er helt efter bogen.

Zanka fortjener ros. Han tog en for holdet! Det handler fodbold – og livet – også om. At ofre sig i en større sags tjeneste. Havde Zanka ikke begået det straffespark, så havde han netop svigtet sit hold.

Vi skal ikke opdrage vores børn til at blive rene dydsmønstre, som ikke er i stand til at se tingene i en større sammenhæng. Jo, det kan vi selvfølgelig godt. Men så skal vi også bruge tid på at trøste dem, når de igen og igen løber ind i nederlag, fordi modstanderne bare er lidt mere snu.

I denne sammenhæng helliger målet midlet. Hvis vi skal opdrage vores børn til at blive vindere, skal vi også lære dem vigtigheden af at være en del af et hold. Og ofre sig for fællesskabet.

Zanka skriver det egentlig meget godt på Twitter: »Tænk, at I gider BT. Ligeså åndssvagt det er for ham at udtale det, dobbelt så åndssvagt er det for jer at lave interviewet.«

Zanka har ret. Det er utroligt, at 'Danmarks Sportsavis' ikke er i stand til at give børnepsykologen mere modspil. Og man burde egentlig ikke give mere opmærksomhed til den artikel.

Men måske vi rent faktisk kan bruge det til noget:

Næste gang jeg skal vise mine børn, hvad det vil sige at være en holdspiller, så vil jeg vise dem klippet med Mathias Zanka, der begår straffespark mod Kroatien.

Deltag i debatten. Skriv til btdebat@bt.dk