Sidste søndag gik omkring 15.000 demonstranter i de københavnske gader. De verdensomspændende Black Lives Matter-demonstrationer var for alvor nået til Danmark.

Et ædelt budskab. Ingen skal selvsagt udsættes for racediskrimination eller racerelateret vold. Hverken fra politiet eller andre.

Men der er flere ting galt med demonstrationerne i Danmark, som er blevet et udstillingsvindue for apartheid og racisme.

Jeg vil vove den påstand, at dansk politi ikke er racistisk, og jeg mener ærligt talt ikke, at der helt grundlæggende er problemer med racisme i Danmark. Eller rettere, der var ikke problemer.

For arrangørerne bag Black Lives Matter-demonstrationerne, med Bwalya Sørensen i spidsen, gør sig skyldige i fuldblodsracisme, når de indfører en 'protest-etikette', der har et regelsæt for, hvordan sorte og hvide skal agere under demonstrationerne: Hvide mennesker skal stå bagest. Hvide mennesker må ikke råbe med på alle slagord. Hvide mennesker skal ikke udtale sig til pressen, men i stedet overlade ordet til en sort.

Det er fuldblodsracisme, og det er decideret absurd at arrangere en demonstration mod racisme og så samtidig indføre apartheidregler, hvor nogle racer er mindre værd end andre.

Alt imens Black Lives Matter-demonstranterne går i gaderne i de store danske byer og demonstrerer mod politivold i USA, så ser verden mildt sagt noget anderledes ud i Gellerupparken i Aarhus. Her er det politiet, der udsættes for vold og angreb fra kriminelle ghettotyper.

Forleden kunne man endda læse i en artikel i Lokalavisen Aarhus, at formanden for Gellerupparken, Abdinasir Jama, ganske beskæmmende forsvarer volden mod politiet og samtidig karakteriserer Gellerup som en krigszone:

»... hvor gaderne er dominerede af varevogne fyldt med kampklædte betjente. Politiet bør ikke være så massivt til stede, fordi det får en del beboere til at føle, at det her handler om en kamp mellem borgere og politiet, og det får narkomiljøet i Gellerup til at kaste med sten for at forsvare sit territorium.«

Territorium! Undskyld mig, men hvad er det dog for en udtalelse? Det siger jo alt, når Abdinasir Jama bruger udtryk som et territorium, nogle vil forsvare.

For nylig stillede den erfarne politimand Hans Blaaberg sig modigt frem i Berlingske og beskrev sine arbejdsvilkår. Han fortalte, hvordan han ofte oplever grupper af unge udlændinge som truende og utryghedsskabende og bliver mødt med tilråb, hvorimod det sjældent sker, hvis det er en gruppe danske unge.

Selv har jeg nøjagtig samme oplevelse: Møder jeg en gruppe af unge mænd med typisk ikke-vestlig baggrund, så ved jeg, at der er en meget stor sandsynlighed for tilråb og tilsvininger. Jeg kalkulerer med andre ord med risikoen og forbereder mig på at blive svinet til.

Hans Blaaberg beskrev i interviewet også begrebet 'racial profiling'. Det betyder, at politiet ud fra race f.eks. stopper biler eller foretager visiteringer.

Den slags er naturligvis fuldstændig uacceptabelt og skal ikke forekomme.

Der er bare en verden til forskel mellem 'racial profiling' og den risikovurdering, som danske betjente foretager, når de udfører deres arbejde.

At de med baggrund i deres erfaring og intuition stopper en mørk bil fyldt med unge mænd, der kører aggressivt, frem for bilen med Familien Danmark, der kører stille og roligt, har intet med hverken racisme eller 'racial profiling' at gøre. Det handler om erfaring og intuition.

Et kig i kriminalitetsstatistikkerne taler sit tydelige sprog. Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er samlet set overrepræsenterede med 255 pct. i forhold til deres faktiske andel af befolkningen i Danmark.

Vi skal passe enormt meget på med, at tingene ikke bliver blandet sammen. Det må aldrig blive sådan, at politiet ikke kan udføre deres arbejde, uden de skal være nervøse for at blive gjort til genstand for beskyldninger om racisme, ligesom alle vi andre ikke må hæmmes i at kunne tale frit om de problemer, der er så åbenlyse.

Problemet med stemningen omkring Black Lives Matter-demonstrationerne er netop, at man blander tingene så meget sammen, at vi bliver 'bange for vores egen skygge'.

Racisme hører ikke til i Danmark og må aldrig få tag i vores land. Men vi må heller ikke acceptere, at politiet eller kritiske røster i udlændingedebatten skal gå og være bange for at blive kaldt racist.