»Jeg er overbelastet, og jeg er udmattet.«
Sådan lød begrundelsen, da Lasse Quvang Rasmussen i 2017 trak sig som formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Men der blev dækket over den grumme sandhed. Den nuværende DSU-formand løfter her sløret for, hvorfor gramserier blev holdt hemmeligt dengang.
»Jeg kan godt forstå, at mange spørger, hvorfor vi ikke kørte det ud med det samme. Men vi havde et hensyn til nogle kvinder, vi var nødt til at tage. Det var vigtigst for os,« fortæller den nuværende DSU-formand, Frederik Vad Nielsen, der tog over efter Lasse Quvang Rasmussen og derfor var med til at dække over krænkelserne. Se hele interviewet øverst i artiklen.
Sexchikanesagen fra ungdomspartiet blev i weekenden igen aktuel, da Sonja Marie Jensen stod frem og fortalte Avisen Danmark, at hun var en af fem kvinder, der dengang havde skrevet et brev til DSU’s hovedbestyrelse, hvori de beskrev Lasse Quvang Rasmussens befamlinger og lumre kommentarer.
»Derefter gik det stærkt,« husker Frederik Vad Nielsen.
»Lasse går af som forbundsformand, og vi holder et møde, hvor Sonja blandt andet er til stede, og hvor hun sammen med mig siger, at vi bliver nødt til at respektere hendes og de andre kvinders ønske. Det havde haft konsekvens internt. Så udadtil kørte vi en lavere profil,« siger Frederik Vad Nielsen.
De fem kvinder forblev anonyme, og der gik halvandet år, før gramserierne kom frem i lyset. Og nu fortæller Sonja Marie Nielsen altså, hvorfor hun dengang valgte ikke at stå frem i offentligheden.
I foråret 2017 blev hun nemlig ramt af en shitstorm, efter hun skrev et debatindlæg i netavisen PioPio om de sexistiske kommentarer og den chikane, hun selv havde oplevet og været vidne til i politiske ungdomsorganisationer og i Nyborg Byråd, hvor hun er medlem.
Hun oplevede, at der blev sået tvivl om hendes troværdighed og hendes fortællinger om klask i røven. Hun blev beskyldt for at skabe dårlig stemning, og der blev skabt mistillid omkring hendes person. Hun følte sig jagtet af kolleger og journalister, fortæller hun til Avisen Danmark – og det orkede hun ikke at gå igennem engang til.
Men hvorfor gik DSU’s hovedbestyrelse på 42 medlemmer dengang med til at dække over sandheden?
»Som Sonja siger, handler det om, at vi stod i en situation, hvor de involverede kvinder ikke havde et ønske om at stå frem i offentligheden,« forklarer DSU-formand Frederik Vad Nielsen.
»Kvinderne ønskede ikke at blive presset for detaljer eller opsøgt af journalister. Selv om det kan være svært at forstå, så traf vi dengang et valg om at sige, at der er andre grunde til, at Lasse Quvang går af. Det respekterer hovedbestyrelsens 42 medlemmer,« siger han.
Brevet med kvindernes beskrivelser af Lasse Quvangs krænkende adfærd blev ikke lækket, og årene gik.
Først da Sofie Linde igen får sat sexisme på dagsordenen i Danmark, vælger Sonja Marie Jensen at stå frem.
Frederik Vad Nielsen afviser, at brevet blev hemmeligholdt for at undgå at spare partiet for dårlig omtale.
Brevet endte som bekendt med at fælde DSU-formanden i november 2017. Han gik dog først selv ud med den virkelige årsag til sin afgang i et Facebook-opslag i 2019, samtidig med der var en historie på vej om det i pressen.
Sonja Marie Jensen bad dog, på baggrund af hendes dårlige erfaringer med at stå frem tidligere, om, at brevet til DSU's hovedbestyrelse skulle forblive en hemmelighed.
»Jeg tror ikke, vi kunne have holdt det hemmeligt, hvis der var tale om et kynisk hensyn til DSU eller Socialdemokratiet eller Mette Frederiksen. Så var der nok nogen, der havde sagt, at det ikke var helt fint i kanten, det vi havde gang i.«
Men man kan jo godt gå ud og fortælle om årsagen uden at fortælle kvindernes navne. Hvorfor gjorde I ikke det?
»Vores frygt var, at det ikke ville være nok for medierne. En berettiget frygt, tror jeg. Jeg tror ikke, en pressemeddelelse ville være nok, men at det ville sætte gang i en jagt på kvinderne og beskyldninger om, at det handlede om, at vi ville dække over noget.«
Ikke hvis kvindernes navne ikke blev offentliggjort?
»Vores vurdering var på baggrund af en snak med kvinderne, at det ikke kunne lade sig gøre, at de forblev anonyme. Og de ønskede ikke, det skulle foregå på den måde,« svarer Frederik Vad Nielsen.
DSU har i dag en offentligt tilgængelig samværdspolitik, der er en direkte konsekvens af sagen fra 2017. Den skal revideres hvert år af hovedbestyrelsen.
»Vi har forsøgt at strikke noget sammen for også at rydde op hos os selv. Men der er tale om et permanent arbejde med kulturen. Det stopper aldrig,« siger Frederik Vad Nielsen.
Lasse Quvang Rasmussen blev ekskluderet af DSU og er ikke længere aktiv i politik.
