»Vi har travlt, men det må ikke gå for stærkt.«
Sådan lød det fra Lægemiddelsstyrelsens medicinske chef, Nikolai Brun, da han tirsdag gæstede B.T. Live på Facebook. Her gav han blandt andet sit bud på, hvor langt vi er med en corona-vaccine.
Hver femte dansker er ifølge en Epinion-undersøgelse lavet i samarbejde med DR i tvivl om, hvorvidt de vil have en corona-vaccine, når den kommer på markedet. Og blandt B.T.s følgere på Facebook kommer den stigende skepsis ofte til udtryk i kommentarsporet, når vaccinen er til debat.
Derfor var Nikolai Brun inviteret til at svare på de vaccine-relaterede spørgsmål, der typisk dukker op i debatten. Og blandt de tæt ved 900, der stemte i Facebook-afstemningen, afviste næsten en tredjedel, at de ville tage en corona-vaccine, når den kommer.
Man er allerede begyndt at lave forhåndsaftaler om køb af corona-vaccine, selv om den ikke er færdigudviklet. Hvad betyder det helt lavpraktisk?
»Det er noget, vi ikke har prøvet før. Vi køber vacciner ind, uden at vi helt ved, om de virker. Det betyder dog ikke, at vi køber dem ind og tager dem i brug uden at vide, om de virker. Tværtimod. Vi køber heller ikke kun en vaccine hjem, vi køber mange forskellige hjem, og så venter vi på, at forsøgene er færdige, så vi kan være sikre på, at vi kan bruge den,« svarede Nikolai Brun med henvisning til testfaserne for vacciner (se faktaboks).
Hvor sikre er vi på, om den virker, når en corona-vaccine endelig kommer ud på markedet til danskerne?
»Vi vil ikke tage vaccinen i brug, før den er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, og der sidder vi med ved bordet angående godkendelsesprocessen. Dér skal en corona-vaccine leve op til præcis de samme krav, som vi stiller til alle andre lægemidler. Fordelene ved vaccinen skal opveje ulemperne. Vi regner først med, at den er klar tidligst i 2021,« svarede Nikolai Brun og fortsatte:
»Fordelene ved vaccinen skal være, at man opnår immunitet mod corona, men også at man helst undgår at smitte videre. Der bliver testet et sted mellem 30.000 og 60.000 mennesker. Det er nogle af de største kliniske forsøg nogensinde. Det giver et rigtig godt grundlag for at vurdere fordele og ulemper.«
Hvad består vacciner typisk af?
»I dette tilfælde tager man en lille bid af corona-virussen og gør den inaktiv. Derefter indsætter man den i en skal. Det, man kalder en virus-vektor, så den kan overføres til vores celler,« sagde Nicolai Brun.
At virussen er gjort inaktiv, betyder, at den ikke inficerer vores celler, men i stedet gør, at kroppen danner antistoffer mod fremmedlegemet og dermed immunitet, når det skydes ind i kroppen, forklarede han.
Hvilke bivirkninger er der typisk ved vacciner?
»Vi kommer til at være så åbne og transparente som muligt i forhold til det grundlag, vi godkender en vaccine på. De hyppige og almindelige bivirkninger ved vacciner er, at man får rødme og hævelse, der hvor man indsætter nålen. Man kan også få en smule hovedpine og feber i maksimalt et døgns tid.«
»Der findes også sjældnere bivirkninger, og det er dem, vi er ekstra opmærksomme på, og de varierer fra vaccine til vaccine. Hvis der er en alvorlig bivirkning ved en vaccine, og den forekommer for hyppigt, så kommer vi ikke til at godkende vaccinen. Alle bivirkninger kommer til at stå på indlægssedlen.«
Ifølge nogle personer vil Bill Gates sprøjte mikrochips ind i folk via en corona-vaccine. Kan du afvise det?
»Ja, det kan jeg fuldstændig afvise.«
»Der er de her helt vilde konspirationsteorier. Og først og fremmest er der heller ikke tale om en enkelt vaccine. Vi arbejder på at bringe seks eller syv forskellige vacciner til Danmark, som kommer fra vidt forskellige producenter fra vidt forskellige steder i verden. Så Bill Gates har ingen indflydelse på, hvad der er i de vacciner.«
