Mit ene telefoncover prydes af det danske flag. Det gør det, fordi jeg er stolt af at være dansker. Jeg er så heldig, at jeg er født som dansker, fordi mine forældre også er danskere. Men sådan er det ikke for alle. Er man ikke født dansker, så er det selvsagt et privilegium, som man skal gøre sig fortjent til. Det er årsagen til, at jeg i min ministertid har gennemført 15 stramninger af reglerne for at opnå dansk statsborgerskab.

Jeg synes, at det er helt rimeligt, at man kun kan få et dansk statsborgerskab, hvis man viser, at man gør sig umage for at opnå det. Derfor skal det heller ikke være nemt at blive dansker. Man skal vise, at man tager del i fællesskabet, og man skal vise respekt over for Danmark og det, vi står for her i landet. Hvis man søger et dansk statsborgerskab, tilvælger man en nation og siger samtidig, at man ønsker at tilhøre det folk, som landet er bygget af.

Derfor skal man også beherske det danske sprog på et ganske højt niveau, man skal forsørge sig selv, og man skal holde sig ude af kriminalitet. Begår man f.eks. vold mod et barn, en seksualforbrydelse eller bandekriminalitet, så bliver man aldrig dansker. Man er ganske enkelt udelukket fra nogensinde at få et dansk statsborgerskab.

Desuden skal man have kendskab til vores historie, kultur, skik, brug og traditioner for at blive dansker. Det er derfor, at man skal bestå en skriftlig test, der viser, om man har fået dette ind under huden.

Jeg hører nogle gange folk sige, at prøven er helt overflødig og nærmest latterlig. Et synspunkt, som jeg er dybt uenig i. Det er naturligvis vigtigt at have et dybt kendskab til det land, som man ønsker at kalde sit. Man skal kende fortiden for at kunne forstå nutiden. Samtidig er det også et bevis på, at man rent faktisk interesserer sig for Danmark og for, hvorfor Danmark er Danmark, og hvad der har formet os.

Når det handler om tildeling af statsborgerskab, er noget af det sværeste i min optik at sikre, at de mennesker, der tildeles et statsborgerskab, reelt tager del i vores fantastiske samfund som ægte demokrater og viser, at de ønsker at være danskere med hud og hår – og ikke blot ønsker de privilegier og den høje grad af beskyttelse, der følger med statsborgerskabet.

Det er derfor, at vi har besluttet at udforske mulighederne for i fremtiden at gå et spadestik dybere. Ganske enkelt at forsøge at finde en metode til at teste ansøgeres demokratiske sindelag. Det er en svær opgave, men det skal ikke afholde os fra at prøve at finde en metode.

Vi fokuserer ikke kun på dem, som fremadrettet ønsker at kalde sig danskere. Vi ser også nærmere på de udlændinge, som tidligere har fået tildelt et dansk statsborgerskab. Hvis man har undgået at fortælle eller direkte løjet om, at man tidligere har begået kriminalitet, da man søgte om et dansk statsborgerskab, skal man nu have frataget sig retten til at kalde sig dansker. For vi vil ganske enkelt ikke acceptere, at folk lyver og snyder sig til vores eftertragtede rødbedefarvede pas.

Det er en ære at kalde sig dansker, og sådan skal det blive ved med at være.