Diskussionen om muslimsk indvandring og dens konsekvenser handler om de grundlæggende forskelle, der er på det danske samfund og den islamiske verden. Forskelle, der kommer til udtryk i form af klare forskelle på vore respektive kultur- og værdisæt.

Og har vi ikke modet til at stå fast ved vore egne værdier og sige fra, så vil konflikterne kun vokse og tage til i takt med, at antallet af muslimer vokser støt. Og lad mig for god ordens skyld slå fast, at det ikke er det samme som, at alle med muslimsk baggrund er vores fjender.

Skal vi forebygge voldtægt og seksuelle overgreb på danske piger og kvinder i det hele taget, så kræver det, at vi fortsætter opgøret med islams forskruede syn på kvinder, og det kræver, at vi fortsat arbejder på at reducere den muslimske indvandring mest muligt.

Vi kan ikke bevare det Danmark, vi kender, og de værdier vi sætter pris på, hvis vi samtidig accepterer, at islams kvindesyn har en plads i det danske samfund. Det er ikke fremmedfjendsk at nægte personer med vidt divergerende værdier og kulturbaggrunde adgang til Danmark. Det er derimod det eneste ansvarlige at gøre både af respekt for generationerne før og efter os.

Vi er et lille land funderet på kristne værdier og traditioner. Vi kan ganske enkelt ikke absorbere en mellemøstlig indvandring, uden at der uundgåeligt vil medfølge mellemøstlige tilstande. Islams kvindeundertrykkende elementer levner ikke megen plads til et afbalanceret syn på kvinder.

DR bragte fornylig en foruroligende historie fra en af verdens 10 største byer, Karachi, som er hovedstad i Pakistan. Her oplever 55 pct. af alle de kvinder, der kører med bus, at de bliver udsat for sexchikane. Og når kvinder så kommer hjem fra en tur med bussen, er det ikke meget bedre. Mellem 21 og 55 pct. af alle kvinder oplever således at blive udsat for vold i hjemmet. Det er et kvindesyn som dette, vi bl.a. adopterer med den muslimske indvandring.

Senest har vi set, hvordan seks unge drenge med indvandrerbaggrund er sigtet for voldtægt og voldtægtsforsøg mod fem lige så unge piger i en række sammenhængende sager i Nivå, Kokkedal og Hørsholm.

Og som om at det ikke var slemt nok, så retfærdiggjorde en far over for B.T. sin søns angivelige voldtægt med, at: »Hvis man er sammen med en pige hjemme hos hende, er det ikke voldtægt, som hvis man tager fat i en pige udendørs og tvinger hende ned.«

En udtalelse og et kvindesyn, der ligger i fin forlængelse af noget, vi tidligere har hørt en islamisk mufti i København, Shahid Mehdi, udtale. I 2004 udtalte han, at danske kvinder er selv skyld i det, hvis de bliver voldtaget, når de ikke bærer slør.

B.T. har også berettet om, at hver anden gang hammeren falder i sager om voldtægt ved domstolene, er det en indvandrer eller efterkommer, som bliver fundet skyldig. Det viste en gennemgang af alle domme for voldtægt og voldtægtsforsøg gennem halvandet år, som B.T. har udarbejdet. Til sammenligning udgør indvandrere og efterkommere 12,9 procent af den samlede befolkning i Danmark.

Med muslimsk indvandring er det værdisæt som disse, vi har ladet komme til Danmark. Vi kan ikke både have muslimsk indvandring og samtidig bevare de værdier, som vort land er grundlagt på. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Og det er bl.a. derfor, vi skal indføre et asylstop og have gang i flere hjemsendelser.