Torsdag spyttede Megafon en ny måling ud, som sendte alle politiske nørders øjenbryn godt op i panden.

Den var mildt sagt interessant.

Målingen pegede på en halvering af Det Radikale Venstre, et tilbageslag til Socialdemokratiet, at Nye Borgerlige var dobbelt så store som Dansk Folkeparti og et nærmest dødt løb mellem blokkene.

Det mindst interessante var nærmest, at Venstre fortsætter tilbagegangen – omend der er tale om hele 6 pct. siden valget.

Alle ved efterhånden, at man skal passe på med at læse for meget ind i en enkelt måling. Normalt vil man være på sikker grund, hvis man har set tre-fire målinger i træk, som peger på det samme.

Men nogle gange er den enkelte vilde måling reelt det første tegn på noget, som senere viser sig at blive bekræftet af andre målinger.

Lad os et øjeblik tillade os at tænke: Hvad nu hvis den seneste måling fra Megafon er rigtig?

Hvis den er rigtig, er det første man skal notere sig, at dansk politik er tættere på at vende tilbage til normalen.

Det enkelte parti er ikke nødvendigvis på sin 'naturlige' størrelse, men når blokkene står tæt, er dansk politik i en normaltilstand.

Det betyder også, at statsministerens urørlige position som »corona-dronning« af Danmark ikke længere er den altoverskyggende faktor i dansk politik.

I borgerlige hjørner på Christiansborg bliver der spekuleret. Indtil nu har den overlegne håndtering af coronakrisen, som regeringen har præsteret, gjort Socialdemokratiet og ikke mindst statsministeren uangribelige.

Men hvad nu hvis dominansen også betyder, at den træthed, der er med corona, sætter sig i træthed med de ansigter, som konstant toner frem og taler om corona?

Som minimum betyder det, at vælgerne kan bevæge sig henover midten, og at de øvrige partier nok ikke længere vil blive straffet af vælgerne, hvis de ikke udtrykker ærbødighed over for statsministeren, men i stedet udfordrer på flere politiske fronter.

Der er, med andre ord, blæst til angreb.

Hos De Radikale må man gruble grundigt over, hvad halveringen af partiet i målingen betyder.

Hvis de er heldige, handler det blot om, at vælgerne ikke belønner bøvl og ballade. Og så går tilbagegangen over nærmest af sig selv, når man får arbejdstøjet på.

Hvis de er uheldige, er det et tegn på mistillid til den nye politiske ledelse eller til den politiske linje.

Både hos Socialdemokratiet og De Radikale må man overveje, om man simpelthen står forkert på MeToo-debatten.

Med 11,3 pct. har De Konservative med Søren Pape Poulsen i spidsen krydset de magiske 10 pct., og afstanden mellem V og K er blevet noget mindre.

De to partier har dog en fælles interesse i blå bloks styrke, som nok skal afholde dem fra for åbenlyse kampe.

Til gengæld ser det kritisk spændende ud i styrkeforholdet mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Hvis denne måling er korrekt, ligger DF med en vælgertilslutning på 5,2 pct. tydeligt under det niveau, som partiet første gang kom i Folketinget med i 1998 (7,4 pct). De er altså slået tilbage til før start. Og for at hælde en helt saltmine i såret er Nye Borgerlige på hele 10 pct.

På Twitter lavede tidligere justitsminister Søren Pind en lille uvidenskabelig undersøgelse, hvor han spurgte, hvorfor DF mister vælgere til Nye Borgerlige: liberal skattepolitik eller udlændingepolitik? Flere end 1.800 svar og knap 80 pct. pegede på udlændingepolitikken.

Nok har DF aldrig ment, at de over 21 pct., som de fik i tilslutning fra ved valget i 2015, var partiets »naturlige« størrelse, men man kan bide spids på, at det er 5,2 pct. heller ikke efter deres egen opfattelse.

Men lige nu kan alle dække sig ind under, at det bare var én måling. Den næste vil blive læst med lup!

Ugens udfordring

Jakob Ellemann-Jensen er tilbage, og netop som smittetallene stiger bekymrende hurtigt, og statsministeren lægger op til endnu et fredagspressemøde om restriktioner, kommer V-formanden med et krav. Kravet er tidligere blevet fremført, men her er timingen rigtig:

»Hvis vi oplever, at de påbud, vi bliver underlagt, er ulogiske, usammenhængende eller uforudsigelige, er der mindre sandsynlighed for, at man følger den, og det går ikke. Derfor lægger vi op til, at man siger, at enten kan man forklare en regel, eller også skal den fjernes.«

Det er logisk, men det er også en udfordring for regeringen, for coronahåndteringen bliver stadig mere kompliceret.

Ugens dokumentar

Ugen bød på en regulær gyser af en dokumentar fra TV 2 om seksuelle overgreb i ungdomspartierne.

Det fik også flere organisationer på banen, blandt andet med forslag om at fratage ungdomsorganisationernes tilskud, hvis ikke de har styr på sexismen.

Det kan lyde oplagt, men man skal passe på, at man ikke kommer til at skabe et incitament for at dække over overgreb, fremfor at få dem frem og håndteret korrekt.

Ugens valgkamp

Slutspurten i den amerikanske valgkamp er i fuld gang, og danskerne følger med som aldrig før, men det har så også udløst en debat om, hvorvidt danske medier er dygtige nok til at dække valget uden bias.

Der kan da sikkert være noget at komme efter, men man kunne også bare glæde sig over, at mediebrugere interesserer sig for andet og mere end den lokale andedam – og nok næppe før i verdenshistorien har haft så gode muligheder for at indhente informationer med forskellige vinkler og præferencer som nu.