Den radikale leder Sofie Carsten Nielsen har i denne uge uddelt en omgang verbale tæsk til regeringen, hvor hun blandt andet beskylder S-regeringen for magtfuldkommenhed, ringeagt for Folketinget og for at gøre alting til kommunikation.

Problemet med at lange en så voldsom kritik over disken er, at den slags skal følges op af handling.

For alle regeringer kommer i problemer, og i perioder bortforklarer de skandaler med rigelige mængder decideret sort snak, rigelige mængder selvretfærdighed og eventuelt et håndkantsslag med besked om, at der ikke er noget at komme efter.

På det punkt har regeringen ikke ageret anderledes end tidligere regeringer.

Men Sofie Carsten Nielsen har naturligvis noget at have sin kritik i. Meget endda. Hun trækker selv to konkrete forløb frem. Det første er sms-gate og regeringens efterfølgende håndtering, som selv den største jubelsocialdemokrat kan se skønhedspletter ved.

Det andet er pressemødet om at gøre covid-19 til en samfundskritisk sygdom igen, hvor Folketingets Epidemiudvalg fik den rapport, der lå til grund for både den faglige anbefaling og politiske beslutning så kort før sit møde, at der ikke var mulighed for debat, før statsministeren holdt pressemøde.

»Det er simpelthen ringeagt af Folketinget og det udvalg, man selv har været med til at nedsætte,« siger Sofie Carsten Nielsen. Og hun har ret.

En ting er, at statsministeren på de omtalte pressemøder konsekvent skyder bolden videre til alle andre, når det handler om sms'er, lovhjemmel, informationssikkerhed, faglige vurderinger og alt muligt andet, som hun som statsminister må gå ud fra, andre har taget sig af på den helt rigtige måde – undtagen når hun taler om den første nedlukning, hvor hun bruger formuleringen 'jeg besluttede'. Problemer har hun folk til – de modige beslutninger tager hun selv.

Noget andet er, at det er blevet en fast model for regeringen at dele materialer ekstremt kort tid før møder. Det har vi set i en række tilfælde – ikke kun i forbindelse med corona-håndteringen, men også med øvrige udspil og planer fra regeringen.

Man kan så undre sig over, hvorfor Folketingets formand eller præsidium ikke tager sagen formelt op med regeringen på folkestyrets vegne. Men det ændrer ikke ved, at kvaliteten af det parlamentariske arbejde naturligvis lider under de særlige forhold, regeringen byder Folketinget.

Så bundlinjen er, at Sofie Carsten Nielsen har ret langt hen ad vejen. Det er også en dagsorden, hun har beskæftiget sig med igennem nogen tid. Man kunne kalde det 'politik er gået i stykker'-temaet. Og det leder hende frem til følgende konklusion:

»Jeg kan ikke se for mig, at vi bare fortsætter på samme måde som i de seneste år – som støtteparti for en etpartiregering, der kører i den rille, de gør nu. Det er ikke langtidsholdbart,« siger hun.

Og det er nok også ordet 'etpartiregering', vi skal hæfte os ved. For mon ikke det ville være nemmere at leve med magtfuldkommenheden, hvis der i stedet var tale om en SR-regering?

I øvrigt minder det om De Konservatives kritik af Anders Fogh Rasmussens magtudøvelse i 2000erne, som nærmere kom til at udstille deres egen afmagt.

Og på den måde ender vi tilbage hos statsminister Mette Frederiksen, som ikke er bange for at bruge magten, fordi afmagten er langt værre.


Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S).
Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S). Foto: Philip Davali
Vis mere

Ugens hukommelsestab

Tidligere fødevareminister Mogens Jensen er blevet afhørt i Granskningskommissionen, og i den forbindelse blev det åbenbaret, at hans hukommelse om den vigtigste beslutning, han har været med til at træffe som minister, er forbløffende dårlig.

Det fik avisen Effektivt Landbrug til at bidrage med en anbefaling af 'rosmarin, blåbær og makrel', som skulle kunne bidrage til en god hukommelse.

Vi ved godt, hvordan det ser ud, når en minister lægger sig fladt ned. Det er måske sådan her, det ser ud, når en minister ruller rundt. Kønt var det i hvert fald ikke.

Foto: Thomas Freitag
Vis mere

Ugens debat

En TV 2-dokumentar klaskede i denne uge larm i klasseværelset og mistrivsel i skolen helt op i fjæset på os alle sammen. Man har fulgt en 6. klasse i et år, og billederne og historierne er mildt sagt hjerteskærende.

Det mest sørgelige er dog, at nu starter der en omgang rundhyl, som hurtigt kommer til at handle om alt fra klasserumsledelse over skoleparathed og opdragelse til overenskomster.

Det vil med en vis sandsynlighed stå klart, at dem, man glemmer at tale om, er børnene. Disse kære, små, sårbare mennesker, som lider allermest, har det med at forsvinde ud af samtalen om skolen.

Det skal starte og slutte med børnene! Så må de voksne klare deres indbyrdes mundhuggeri i et andet rum, for nu er det altså børnenes tur til at være i fokus.

Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Ugens mediekritik

Medierne har samlet set været ufatteligt gode til at dække dette års kommunalvalg. Læsere, lyttere og seere har haft adgang til et festfyrværkeri af relevant, vedkommende, underholdende, oplysende og perspektiverende indhold.

Det er uden tvivl det kommunalvalg i nyere danmarkshistorie, der er blevet dækket med størst journalistisk kvalitet. Hurra!

Helt det samme kan man ikke sige om valget til regionerne, som også afgøres på tirsdag. Og det på trods af, at det handler om emner, som optager danskerne, primært sundhed.

Det er ikke kun mediernes skyld. Det er også partiernes. Der er en klar opgave på to do-listen til næste gang, for der er 125 milliarder gode grunde til at gå op i det spørgsmål. Det er de penge, vi i fællesskab bruger i regionerne.