Mure rundt om Europa er en del af løsningen, sagde udlændinge- og integrationsminister Matias Tesfaye efter et møde i Bruxelles om håndtering af flygtningestrømme.
Det mødte straks kritik, blandt andet fra den radikale ordfører Kathrine Olldag, der kaldte det både bizart og usolidarisk. Og Enhedslisten fremhæver, at verdenshistorien har vist, at mure aldrig har løst nogen problemer.
Linjen »gode hegn skaber gode naboer« stammer fra digtet 'Mending Wall' af den amerikanske poet Robert Frost, som dog var ironisk i sin beskrivelse af vedligehold af mure. Det er ikke muren, der skaber det gode naboskab, men det faktum, at naboerne mødes og reparerer muren sammen hvert år.
Udlændingeminister Mattias Tesfaye betragter da heller ikke mure og hegn som den eneste løsning. Han appellerer samtidig til, at det internationale samfund ikke er »nærige med nødhjælpen«. Regeringen har selv fundet 100 millioner kroner frem til blandt andre FN og er villige til at finde flere. Men det har været prøvet før.
Fra midten af 1990erne har man i stigende grad talt om ideen om et Fort Europa, hvor man holdt flygtninge ude, men til gengæld ville udbetale en art Marshall-hjælp til nærområderne. Altså ikke bare 100 millioner kroner hist og her til nødhjælp, men regulære kæmpesummer til samfundsopbygning. De er aldrig kommet i det omfang.
Fra 2001 har Danmark har deltaget fuldt ud i Schengensamarbejdet, som førte til åbne indre grænser i EU, hvor man nu kan rejse fra syd til nord i Europa uden at vise pas.
Til gengæld ville man koncentrere kræfterne om at bevogte de ydre grænser og styrke bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet som eksempelvis illegal indvandring. Men det har altid knebet med solidariteten.
I 2013 forliste et flygtningeskib ud for Lampedusa i Italien, og over 350 mennesker mistede livet. Derefter satte den italienske regering en storstilet operation kaldet Mare Nostrum i værk, som skulle redde og hjemsende bådflygtninge. De bad EU om økonomisk hjælp, men var i store træk overladt til sig selv.
Vi kender alle historien om, hvad der så skete i 2015, hvor Schengensamarbejdet – i hvert fald midlertidigt – brød sammen under de massive flygtningestrømme fra især Syrien, hvor også Danmark måtte genindføre grænsekontrol. Det førte blandt andet til, at EU betalte Tyrkiet for at bremse den del af flygtningestrømmen. Men det førte også til flere hegn i flere europæiske lande ved EUs ydre grænser.
I dag er Frontex, der skal bevogte de ydre grænser i EU, blevet et af de absolut stærkeste EU-agenturer med gigantiske økonomiske bevillinger. De skal sørge for alt fra 10.000 grænsevagter, til droner til overvågning samt chartring af fly til hjemsendelser. Grænseovervågning er blevet en global industri.
Og mens eksperter nu kritiserer EU for, at Europas grænser ligner krigszoner, siger den danske minister altså, at det er en del af løsningen. Det er vel i virkeligheden ikke særlig kontroversielt, når man ser på udviklingen siden starten af 1990erne. Og i mellemtiden er flygtningesituationen bare blevet mere og mere kompleks.
Robert Frost havde ret i, at hegn ikke i sig selv skaber gode naboer. Men hvis naboen er fattig og forfulgt, kan et hegn holde ham ude. I hvert fald indtil han får bygget en højere stige. Så Danmark og EU må hellere huske begge dele af Fort Europa: Der er både brug for hegn og Marshall-hjælp. Ikke nødhjælp, men Marshall-hjælp.
Ugens erkendelse
Briterne har som bekendt valgt at leve livet uden for hegnet omkring EU, hvilket har ført til tomme hylder i supermarkeder, mangel på brændstof, ingen legetøj til jul og alverdens andre praktiske problemer.
Manden, som nærmest er udråbt som den geniale galning bag kampagnen, der førte til brexit, som spillede både på flygtninge og økonomi, Boris Johnsons tidligere rådgiver Dominic Cummings, har nu erkendt, at det måske også var en fejl.
Han tror stadig, brexit vil udvikle sig positivt, men er alligevel mand nok til at erkende, at det ser lidt sløjt ud med udbetalingen af det udbytte, som brexittilhængerne lovede briterne.
Ugens valg
På søndag går tyskerne til stemmeurnerne, og for de fleste af dem er det svært at forestille sig tiden efter kansler Merkel. Kvinden, der blandt andet – og måske især – vil blive husket for »wir straffen das« (vi klarer det) under flygtningekrisen i 2015, men som er så meget mere end de tre små ord.
Merkel har været 'Mutti' i det køkkenalrum, som Tyskland er i Europa. Og hun har lagt armen om alle nye stats- og regeringschefer og ført dem til bords i EU, ligesom hun har åbnet den store pung og betalt en større del af gildet, både når Polen lavede vrøvl, og Grækenland var på fallittens rand.
Til gengæld krævede hun sammenhold og ordentlighed. Det er ikke nogen lille damesko, hendes efterfølger skal udfylde – hvem end han eller hun bliver.
Ugens små sko
Nye Borgerliges uddannelsesordfører, Mette Thiesen, har i denne uge skrevet et længere opslag på Facebook, hvor hun fortæller historien om, hvordan hun for 20 år siden skrev af på jurastudiet, blev opdaget og udelukket fra undervisningen i en periode.
Hun vendte aldrig tilbage, men blev i stedet lærer. Det offentliggør hun angiveligt, fordi Ekstra Bladet var på vej med historien. Med sit opslag er hun både blevet rost for sin ærlighed og kritiseret for sit hykleri.
Men helt ærligt, går vi ikke i meget små sko, hvis vi insisterer på, at det er relevant, hvilke fejl politikere begik for 20 år siden og i øvrigt har udstået deres straf for?
