Sagen om de 19 danske børn og deres forældre i Syriske fangelejre tager til i styrke, men truer stadig hverken regeringen eller det flertal, der bakker regeringen op i forhold til ikke at hente familierne hjem til Danmark. På den anden side står en flok proceskrigere.

Fredag havde Udenrigspolitisk Nævn kaldt tre ministre i samråd, efter Ekstra Bladet kunne afsløre, at Udenrigsministeriet, Statsministeriet og Forsvarsministeriet allerede i september sidste år fik at vide, at IS planlagde at smugle flere hundrede børn ud af de berygtede lejre i Syrien og træne dem til at begå terror i deres hjemlande. Oplysningen kom fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Tidligere har også Politiets Efterretningstjeneste vurderet, at det udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark at lade børnene bliver i lejrene, hvor de kan blive radikaliserede.

Der er altså tale om to markante advarsler fra efterretningstjenesterne, hvilket da også fik nævnets formand, radikale Martin Lidegaard, til at konstatere i 'Lippert' på TV 2 News, at regeringen reelt øger terrortruslen mod Danmark, hvis man vælger ikke at gøre noget.

Men i samme program argumenterede Lidegaard også for, at han ikke rigtigt havde andet at skyde med end proces. Udenrigspolitisk Nævn kan brokke sig over, at de ikke er blevet orienteret om FEs advarsel – som de ellers skal, men derudover kan man ikke gøre alverden andet end at håbe på, at presset internt hos Socialdemokratiet vokser, eller at nogen i blå blok skifter mening, eksempelvis De Konservative.

Netop De Konservative foreslog fredag at afsætte sølle fem mio. kroner til en antiradikaliseringsindsats i de lejre, som folk, der har været der, beskriver som helvede på jord, kontrolleret af IS og hærget af vold, underernæring, sygdom og eklatant mangel på sikkerhed.

Det gør næppe nogen afgørende forskel.

Dansk Folkeparti, som ellers har udråbt sig selv som 'blå bloks sociale samvittighed', bakker ivrigt 'børnenes statsminister' op, når hun igen og igen vender ryggen til de danske børn, der vel netop nu er de mest udsatte af alle. For flertallet i Folketinget tæller det kun, at forældrene har 'vendt Danmark ryggen'.

Et støtteparti kan godt udløse et valg på spørgsmålet, som Socialdemokratiet så vil vinde igen, hvorefter støttepartierne teoretisk set kan betinge deres opbakning til statsministeren af, at børnene kommer hjem. Efter sådan et valg vil selvsamme støttepartier dog stå svagere og statsministeren stærkere. Så det er kun en yderst tvivlsom teoretisk mulighed. Og mon ikke statsministeren har is nok i maven til at holde den mulighed stangen.

Det forekommer altså ret tydeligt, at alle moralske og humanitære argumenter vil lide skibbrud mod den hårde udlændingepolitiks klipper. Selv efterretningstjenester, øget terrortrussel og nationens sikkerhed må vige. Det ser derfor ud, som om det eneste værktøj, der er tilbage, er proces.

Det er hverken særligt kønt eller særlig effektivt, men det er det, der er. Medmindre der rejser sig et folkekrav.

Ugens medarbejderflugt:

Politiken har kastet et blik på Sundhedsministeriet og fundet ud af, at tre afdelingschefer, pressechefen og omkring hver fjerde kontorchef har forladt ministeriet det seneste år.

Flere af avisens kilder – både navngivne og anonyme – peger på, at den topstyring, der kommer fra Statsministeriet, er problematisk. Ligesom der peges på manglende tillid til de styrelser og enheder, der normalt varetager driftsopgaverne. Senest har også ombudsmanden kritiseret ministeriet for ikke at overholde tidsfrister på aktindsigter. Det er alt sammen meget foruroligende. Men det er selvfølgelig også nemt at undskylde det hele med den ekstraordinære situation.

Man skal dog altid huske på, at politisk lederskab ikke blot handler om stram styring, men også om praktisk hverdag. Og lige nu lyser alle lamper rødt i Sundhedsministeriet!

Ugens hellige kriger:

Den socialdemokratiske udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, begik i denne uge et usædvanligt hårdt angreb på Knud Foldschack på Facebook, hvor han beskyldte advokaten for at være betalt af terrorister fra Islamisk Stat. Opslaget på DR Deadlines side er nu slettet. Det er i givet fald staten Danmark, S-ordføreren beskylder for at være terrorister, for advokaten er 'beskikket' – altså betalt – af os alle sammen. Det får dog ikke S-ordføreren til at folde kort og beklage – han præciserer bare, at Foldschack godt nok ikke er betalt af terrorister, men stadig arbejder for dem.

Den politiske debat er fuld af hellige krigere. Og de gør lige så lidt godt for samtalen, som virkelighedens hellige krigere gør for verdensfreden.

Ugens bilmetafor:

Nationalbankdirektør Lars Rohde præsenterede i denne uge udsigterne for dansk økonomi, hvor han blandt andet sagde at regeringen skulle være klar til både at jokke på bremsen og på speederen. Det lyder umiddelbart som en virkelig uklog måde at køre bil på, men pointen var netop, at nogle brancher og sektorer har for meget fart på og andre for lidt. For eksempel fik forhøjelsen af boligjobordningen drøje hug, fordi den jokker på speederen et sted, hvor det går for stærkt i forvejen.

Det var faktisk ret befriende at få fokus på, at den rigtige økonomiske politik ikke er sådan en 'one size fits all'-løsning.