Oplever du eller din partner nedsat eller manglende lyst?

Det kan der være mange årsager til, både psykisk, biologisk og relationsmæssigt. Men der kan også være en årsag, som vi stort set aldrig taler om, fordi det er alt for tabubelagt: Du tænder ikke på den måde, din partner er kommet til at se ud på.

Faktisk er der et ord for det: anti-tænding. Det er et begreb, der simpelthen er så tabubelagt, at den partner, der oplever det, typisk skammer sig så meget over det, at vedkommende simpelthen ikke kan få sig selv til at sige det højt.

Hverken for sig selv eller sin partner. Og derved bliver der ikke gjort noget ved problemet, der bare vokser og vokser og vokser. Samtidig med at ens partner står på sidelinjen og slet ikke kan forstå, hvorfor man ikke længere har lyst. Men … man har lyst. Til den person, man kendte engang.

For problemet opstår for eksempel, når den ene ændrer sig markant fysisk. Når de pludselig ikke længere ligner den, man plejede at tænde på.

'Du burde elske mig, som jeg er,' er en sætning, der bliver brugt en del i denne sammenhæng. Og ja, det burde man måske, men virkeligheden er, at hvis den ene ændrer sig markant fysisk, så kan det være svært at blive ved med at tænde på partneren.

… Og ja, jeg er udmærket klar over, at jeg stikker hånden ned i en hvepserede ved at skrive om dette. Men jeg er nødt til det. For den her problematik skaber skilsmisser, fordi den ikke bliver håndteret. Og den bliver ikke håndteret, fordi den er så tabubelagt. Så vi bliver nødt til at få det ud i det åbne – selvom det er svært.

Jeg har adskillige gange siddet med kvinder fyldt med lyst, men uden lyst til deres partner. Ikke fordi sexen var dårlig, nej. Men fordi partneren over de seneste år havde taget markant på i vægt og lige pludselig ikke længere havde den krop, man for nogle år siden var fuldstændig vild med og betaget af og gerne ville have sex med flere gange om ugen.

Men 'sådan må man ikke have det' her i Danmark. Man skal tænde på sin partner uanset hvad! Alt andet ville jo være politisk ukorrekt. Men problemet er, at seksuelle præferencer ér politisk ukorrekte.

Og uanset HVOR meget jeg gerne ville tænde på min partner, og uanset HVOR meget jeg elsker min partner, så kan jeg ikke tvinge min krop til at tænde seksuelt på noget, som jeg ikke tænder på.

Er der så tale om en fedme-shaming?

Og skal alle mennesker så bare være slanke og ligesom i reklamerne? I guder, NEJ! – Det er SLET ikke det, som det her handler om. For det er også den anden vej rundt.

Manden, der forelsker sig og seksuelt tænder voldsomt på den overvægtige kvinde, der beslutter sig for at tabe sig og i løbet af et eller to år smider voldsomt mange kilo.

Han kan også ulykkeligt konstatere og opleve, at han pludselig slet ikke tænder på hendes krop længere.

Eller kvinden, der stopper med at gå i bad hver dag, og derfor har manden ikke lyst til sex med hende længere, fordi han faktisk bedst kan lide sex, når hygiejnen er i top.

Vi SKAL sige det her højt!

Vi siger det ikke højt, for det sårer. Men det SKAL vi. Det er så vigtigt at turde at sige det højt. På en kærlig måde. Vi er nødt til at acceptere, at nogle ting er vi nødt til at snakke om, selvom de er svære. De fleste situationer kan heldigvis vendes – og bare det at få sat ord på og i en god, ordentlig og respektfuld dialog få talt om, hvordan begge har det, kan i sig selv gøre det nemmere for begge parter.

Men der er også de situationer, hvor man ikke kan løse det. Hvad gør man så?

Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig en guide. Fem tip, der lige kunne fikse det – men det her er der ikke nogen færdige løsninger til, andet end at I må tale om problematikken på en god måde. Respektfuldt! For der er ingen af jer, der hverken er forkerte, burde skamme sig eller føle sig dumme. I er, som I er. Men det er seksuelle præferencer også. De kan ikke bare ændres, så man pludselig tænder på noget, man har anti-tænding på.

Læs mere om Maj, hendes praksis og hendes bøger HER.