Valget nærmer sig. Et demokratisk ritual, vi ikke kan undvære.

Har man sagt ritual, har man sagt gentagelse. For kernen i ritualet er netop gentagelsen: At vi siger og gør, som vi plejer.

Til de faste rutiner hører den analyse, at borgerne er trætte af politikerne. At vi rangerer på linje med journalister og brugtvognsforhandlere. Altså folk, man gør klogt i at være skeptisk over for.

For at bryde rutinen og dermed sætte mig selv på spil, vil jeg løfte sløret for det modsatte af politikerlede: Den usigelige vælgerlede, der fra tid til anden griber politikerne. For at gøre læsningen lettere og styrke overblikket, har jeg givet hver af årsagerne et navn. Så behøver du ikke huske teksten, men kan nøjes med navnet.

Kloakmund. Folk, der tror, at mødet med en politiker giver dem ret til at tale, som om fordøjelseskanalen var vendt om, er ikke befordrende for politikernes begejstring for borgere.

Selvom du synes, vi gør det rigtig dårligt, er det faktisk anstrengende og ikke på nogen måde befordrende for den respektfulde dialog, hvis du uden varsel og uden provokation af nogen art indleder en samtale med at udspy verbale fækalier over din samtalepartner.

Man skal give andre mennesker en chance og kun tale grimt til dem, hvis de personligt har fortjent det.

Fætter sjov. Hvis du tror, præsten i det sogn, du bor, aldrig har hørt den bemærkning, at hun eller han kun arbejder om søndagen, tager du fejl. Det har vedkommende hørt fem tusind gange. Men det bliver det ikke mere rigtigt af. Præster arbejder også om søndagen. Ikke alene om søndagen.

På samme måde med politikeres såkaldte 'sommerferie.' Det er sandt, at vi som hovedregel ikke vedtager love i perioden juni til oktober. Men det betyder ikke, at vi lever i lediggang. Sagen er den, at vi ikke har nogen overenskomst, og dermed heller ikke nogen øvre arbejdstid eller noget krav på ferie.

I juni plejer tiden at gå med at lukke de forhandlinger, der er sat i gang i løbet af foråret. I juli skiftes man til at tage tjansen som vagthavende i forhold til pressen. Hvis der ikke udbryder en agurketidssag på ens ordførerområde, og man slet ikke har fri. I august prøver man at lukke de forhandlinger, der ikke kom i mål i juni. Og i september går men så småt i gang med at forhandle om finansloven og i øvrigt forberede sig til efterårssæsonen.

Bananrepublik. En del borgere tror åbenbart, at Danmark er en bananrepublik. For hvorfor skulle de ellers skrive personligt til deres MF’er og bede hende eller ham om at omgøre alverdens administrative afgørelser?

At politikere kan omgøre din byggesag eller dit afslag på støtte til dette eller hint, er ganske almindeligt i stater, hvor der ikke hersker lov og orden. Men i Danmark? Beklager. Det er magtmisbrug. Så kunne du ikke lige sætte dig ind i, hvilken type land, du bor i, inden du skriver? Selv tak.



Demokrati. Den suverænt mest anstrengende form for kritik går på, at vi ikke har vedtaget denne eller hin politik, som det ellers står i vores program, at vi er tilhængere af. Det viser bedre end noget andet, hvilken mageløs flok af tåber, vi er.

Nej. Beklager. I cirka ti ud af ti tilfælde viser det, at Danmark stadig er et demokrati, og at der ikke er flertal for den politik, vi har nedfældet i vores partiprogram. Hvis jeg var diktator, kan jeg garantere for, at vores partiprogram blev gennemført. Men det er simpelthen skrappere midler, end jeg kan gå ind for.

Dette er de mest almindelige årsager til vælgerlede. Skal vi ikke prøve at undgå dem ved næste valg?