Det kan være svært at være forælder til en teenager.
Det er en fase i livet, hvor der sker tusinde ting med kroppen, med uddannelse og ikke mindst med venner og det sociale liv. Men også en fase, hvor forholdet mellem forælder og 'barn' nødvendigvis må skifte ham.
Jeg har selv to af slagsen. En pige på 19 år og en dreng på 14 år. De er selvfølgelig meget forskellige teenagere på grund af deres alder, køn og personlighed. Men det er en periode i livet, som jeg som forælder gør mig mange refleksioner omkring.
For hvordan finder man balancen i at slippe mere og mere samtidig med, at man bevarer forbindelsen og en tæt kontakt? Hvordan ændrer jeg gradvist min hovedrolle som forælder til en livslang vigtig birolle?
For teenagere ønsker uafhængighed og selvstændighed. Det ved vi godt. De er mindre hjemme, og deres venner får en kæmpe betydning for deres udvikling. Og vi kan pludselig mærke, hvordan de har mindre brug for os.
Men kontakten til os forældre er stadig ekstrem vigtig, og de har faktisk rigtig meget brug for vores input og indflydelse. Og brug for at vide, at vi står klar, hvis de får brug for hjælp til livet.
For at de er åbne over for det, må vi skifte vores fokus fra kontrol til forbindelse. Og det er netop der, mange forældre snubler. For vi er vant til 'at bestemme', at 'passe på' og vant til, at deres liv er centreret omkring hjemmet. Når det så skifter, bliver vi hurtigt bange og bekymrede og strammer til i forhold til deres frihed og udfoldelse. Ja, i forhold til deres naturlige udvikling.
Her er et par råd til denne svære teenage-forbindelse:
Prioritér de 'vigtige samtaler', søg dem, planlæg dem, hvor vi som forælder deler vores livserfaringer. Vi snakker ikke kun om, hvornår de skal være hjemme, og hvordan det går i skolen. Vi deler ud og lytter. Mindre 'fixe' mode og mere 'dele' mode. Tal om alt det, der er ubehageligt at tale om: sex, stoffer og kroppen.
Bliv ved med at lave ting sammen. Ting, som I begge godt kan lide. Benyt dig af hvert et øjeblik til fysisk kontakt. Et hurtigt kram og øjenkontakt. Et kys på panden, inden de sover. Hvad du end 'får lov til', uden du bare er total pinlig og 'nederen'.
Kontrol udspringer ofte af frygt for, at der skal ske dem noget. Det er selvfølgelig naturligt. Men kontrol kan også handle om andre ting såsom kultur, egen opvækst, negativ tænkning, en tidligere angstfyldt oplevelse eller straf, hvis de ikke gør, som der bliver sagt.
Undersøg dit eget forhold til kontrol over for tillid. Lav regler og rammer sammen. Vær tro mod dine egne holdninger, men inddrag din teenager i beslutningerne.
Lad dem tale – særligt piger. Når en teenager starter 80 procent af alle sætninger med 'jeg', er det ikke, fordi de er selvcentrerede, som vi normalt forstår det ord. Men fordi de er i gang med at skabe og definere sig selv.
Sagt på en anden måde: De er i gang med en krævende individualisering. De er ved at finde ud, af hvem 'jeg' er. Hvordan skal jeg leve mit liv? Hvad ved jeg, og hvad tror jeg på? Hvorfor er mine venner sådan over for mig? Hvem er jeg?
