Forleden lavede jeg et opslag på Instagram om, at jeg gerne ville give flere Body SDS-(elev)behandlinger til børn og unge.
Jeg har altid interesseret mig for den gruppe af mennesker. Både fordi det er vigtigt med så stærk og god en start i livet som muligt, og måske fordi jeg selv var så heldig at blive introduceret til selvudvikling og meditation i mine teenageår.
Efter et par timer havde jeg fået over 50 henvendelser fra forældre, som skrev om, at deres børn havde ondt i maven, ondt i hovedet, havde diagnoser og uro, hybermobilitet, ikke fungerede i skolen, ikke ville i skole eller havde angst.
Og jeg ved nu, hvad mit fokus med Body SDS fremover skal være i meget høj grad.
At hjælpe børn og unge tilbage til deres indre rum. Hjælpe dem med at skabe kontakt til kroppen igen, således at krop og sind kommer mere i balance. Så kroppen bliver et rart sted at besøge og hente hjælp i, hvis det er det, som livet kræver. Så kroppen bliver noget, man respekterer og finder ro i, i stedet for, at man bliver flov over den eller tror, at den intet har at gøre med ens følelser og psykiske tilstand.
De fleste børn og unge aner intet om deres indre rum, deres indre liv. Intet om kroppen og sindet, andet end at kroppen helst 'skal se ud på en bestemt måde', og tanker og følelser er noget, man bare har! Og i øvrigt er det to forskellige dele af mennesker.
De ved ikke, hvordan de kan berolige sig selv, når livet bliver svært, hvordan tanker og følelser opstår, og hvordan man kan træne bevidstheden, eller hvordan krop og sind hænger uløseligt sammen. For hvor skulle de vide det fra, når vi ikke vælger at prioritere den slags viden i skolen! Fra os forældre…?
Ole Kåre Føli, som er en af skaberne af Body SDS, skriver i sin bog 'Børns indre rum', at børn i dag ikke har noget indre rum, da det er fyldt op. Det er fyldt med alverdens følelser og tanker, og derfor bliver kroppen anspændt. Og resultatet er alt for meget uro, angst og ængstelighed.
Maven, tarmsystemet og nyrerne er steder, hvor følelser, stress og ubearbejdede ting sidder og hober sig op, hvis man ikke får givet slip på det. Og derfor er det heller ikke unormalt, at mange børns maver føles hårde, når man lægger hånden på dem. 'Skraldebøtten', som han kalder maveområdet, er nemlig overfyldt.
Hvis børn og unge bare kunne lære disse tre banale ting, ville deres generelle tilstand se meget anderledes ud:
At trække vejret 'rigtigt' helt ned i maven. Det beroliger, afspænder, skaber kontakt og masserer de indre organer. Der kunne skrives bøger bare om vejrtrækningens gavnlige effekt. Men de fleste af os trækker vejret i og til brystet.
At give udtryk for, hvordan de har det indeni, jævnligt. Det sker oftest, når 'det er for sent', og 'skraldebøtten' er blevet overfyldt eller aldrig bliver tømt. Men en daglig eller ugentlig 'hvordan har vi det lige nu' skaber en vedvarende kontakt til vores indre rum. Og som regel hjælper det, hvis forældrene starter med at fortælle, hvordan de har det.
Pauser. Pauser i hverdagen uden tilrettelagte aktiviteter. Pauser med lidt rolig musik, en fordybelse i noget, pauser uden telefonen i hånden, pauser med en eller anden kontakt til sig selv. Børn skal lære, at pauser er nødvendige for at kunne fungere godt i andre sammenhænge.
