Sidste søndag bimlede og bamlede alt omkring Venstre.
På alle nyhedsflader var det Store Løkke-dag. Venner undsagde ham. Partifæller ironiserede syrligt over en magthungrende mand uden evne til at give slip. Selv flirtede han fuldstændig utilsløret med tanken om at stifte et nyt parti.
Nu er der så gået en uge. Og der er påfaldende stille.
Selv om Løkke i sin B.T.-klumme i dag, meget ædrueligt, konstaterer, at han er blevet 'lagt på is', er han jo stadig med i Venstre – tilmed som æresmedlem. Det nye parti hører vi ikke mere til. Og partitoppen lader som ingenting.
Hvad pokker sker der?
Nu er der nok dem derude, som tænker, at her har vi endnu engang historien om medierne, der forvandler tre fjer til fem høns.
Må jeg ikke som en slags repræsentant for journaliststanden bare sige: Hus forbi! Sidste weekends ballade kan ikke tilskrives sensationshungrende medier; Løkke ligger, som han har redt.
Han vidste selvfølgelig udmærket, hvad det ville udløse at udgive en bog, som – alle sine øvrige kvaliteter ufortalt – fremstår som én lang klagesang fra en politiker, der ikke er kommet overens med den bitterhed, han fyldtes med, da han blev afsat af sine egne for et år siden.
Når han så tilmed i forbindelse med boglanceringen giver interviews, hvor han snarere end at tale konflikten ned reelt forstærker den – så kan det umuligt komme bag på en dreven politiker, at det giver ballade.
Af såvel bogen som de mange interview fremgår det, at en beslutning om hans politiske fremtid er lige oppe over. Man kan undre sig over, at Løkke på denne måde sætter sig under et betydeligt pres.
Ét spørgsmål vil fra nu af blive stillet igen og igen: »Hvad så, Løkke, har du besluttet dig?«. Han kan selvfølgelig godt lege den juleleg, at sagt ikke er sagt. Men point of no return er forlængst passeret.
Hvad skal hans kolleger i Venstre f.eks. tænke, når han næste gang møder op til gruppemøde på Christiansborg? Det ville ikke være unaturligt, hvis en rejser sig og venligt spørger herren dernede i hjørnet, om han eventuelt skulle være kommet en afklaring nærmere om hans fremtid i partiet?
Og i Løkkes opstillingskreds på Sjælland står man nu med en folketingskandidat, om hvem man ikke ved, hvorvidt han går med planer om at stifte et nyt parti.
En i enhver henseende uholdbar situation.
Hvad kan Venstre gøre? I virkeligheden ikke forfærdeligt meget andet end at vente. Jakob Ellemann-Jensen er meget bevidst om ikke at eskalere situationen yderligere. Der har været spekuleret i eksklusion af Løkke, men glem alt om det. Ellemann skal ikke nyde noget af at give Løkke et martyrium som afsæt til et nyt parti.
Planen er i stedet at lade ham køre sit eget løb. Ingen forventer noget imponerende fremmøde på Christiansborg fra Løkkes side. Da Jakobs far, Uffe Ellemann-Jensen, i sin tid trak sig, kom han stort set heller ikke i Folketinget. Dog er der selvfølgelig den store forskel, at Uffe ikke brugte sin lediggang til at intrigere mod den nye formand, Anders Fogh Rasmussen.
Hvad gør Løkke så nu? Ja, ud over fortsat at give udtryk for sin frustration over det nye partiregime, så faktisk ingenting. Han bruger – som en Venstre-kilde udtrykker det – 'nøl som et virkemiddel'. Løkke er berygtet for meget længe at holde alle muligheder åbne – indimellem også så længe, at tiden forpasses.
Der er næppe nogen tvivl om, at bogen og de mange interview var en slags prøveballon. Er der opbakning til ideen om at stifte et nyt parti?
Løkke har givetvis fået mange positive reaktioner. Men er det også den slags, han kan bygge et nyt parti på? For en ting er at tale om et nyt parti –noget helt andet er at bygge det op. Orker han det? Kan han det?
Så er der den mulighed, at han helt forlader politik til fordel for en attraktiv stilling udenfor. Der har selvsagt været tilbud, men tilsyneladende endnu ikke i den klasse, der kan få ham til at forlade politik.
Og efter en bog med saftige detaljer om hemmelige optagelser af lukkede møder er det næppe blevet mere sandsynligt med prestigefyldte tilbud fra ind- eller udland.
Det er ikke blevet nemmere at være Løkke. Eller Venstre, for den sags skyld. Tiden går.
