»Covid-19 skal hurtigst muligt blive gjort til en børnesygdom.«
Sådan lyder det fra professor i global sundhed ved Syddansk Universitet og mangeårig forsker i vacciner Christine Stabell Benn i B.T. Live.
Hvorfor hun mener, det er bedre for børn at blive smittet end at få vaccinen, vender vi tilbage til. Christine Stabell Benn har nemlig en klar appel til, hvorfor vi ikke skal begynde at vaccinere børn under 16 år.
Hun har en årelang erfaring i forskning i gavnen af vacciner i forskellige befolkningsgrupper, og hun mener ikke, af mange forskellige grunde, at vi skal begynde at vaccinere børnene.
»Hvis vi ser på det enkelte barn, så har vi fra Sundhedsstyrelsen traditionelt set ikke indført vacciner, med mindre det er ved sygdomme, som har en vis alvorlighed. Gudskelov er det sådan med covid-19, at det er en meget mild sygdom for børn og for de fleste asymptomatisk,« siger hun og fortsætter:
»Så har vi ikke opfyldt det vigtigste kriterium for at vaccinere børn, nemlig at sygdommen har en vis alvorlighed. Dertil kommer kriterium nummer to – også et meget vigtigt kriterium for Sundhedsstyrelsen. Der skal være en klar dokumenteret gavn versus risiko ved at tage vaccinen. Og den situation er vi desværre ikke i endnu med hensyn til covid-19-vaccinerne,« slår Christine Stabell Benn fast.
Derfor mener hun ikke, det er en god idé, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har sikkerhedsgodkendt, at 12-15-årige kan blive vaccineret med Pfizer-vaccinen. I Danmark vaccinerer vi børn fra 16 år, og det anbefaler hun heller ikke.
Hun begrunder det samtidig med, at der i det Pfizer-støttede studie i The New England Journal gemmer sig en tabel på side ni, hvor tre gange så mange af de vaccinerede 12-15-årige fik alvorlige bivirkninger af vaccinen sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke fik vaccinen.
»Det er slet ikke et tal, der siger, at det ligner den visse dødsdom at få vaccinen. Jeg vil ikke overdramatisere det. Vi skal bare holdet et vågent øje på bivirkningerne. Det er et lille studie på lidt over 2.200 personer, men det er det, der danner grundlag for, at vi kan vaccinere løs på de 12-15-årige,« siger Christine Stabell Benn, hvorefter B.T. Live-værten, Sanne Fahnøe, bryder ind med et spørgsmål:
Men skal vi ikke vaccinere de unge for at tage hensyn til kollektivet?
»Jamen, er det nu godt for kollektivet? Der også det tredje forhold, at børn får en bedre immunitet ved at få den naturlige sygdom, end hvis man får vaccinesygdommen.«
»Covid-19-vaccinerne indeholder kun en del af virussen – det, der kaldes spikeproteinet. Man danner antistoffer og immunitet mod spikeproteinet, men 80 procent af virussen er ude fra spikeproteinet. Når man møder hele virussen ved naturlig smitte, danner man også antistoffer mod hele virussen. Det giver kun immunitet på 20 procent af virussen, hvis man bliver vaccineret, over for 100 procent ved at have fået sygdommen naturligt.«
Kan man så konkludere, at det er bedre for et barn at få covid-19, end at få en vaccine mod sygdommen – i forhold til immunitet?
»Der er selvfølgelig en masse ubekendte faktorer i det, som vi snakker om nu. Og jeg kan komme til at tage fejl. Men jeg læner mig op ad, hvad vi ved om de andre coronavirusser, og hvad vi ved om immunsystemet.«
»Her ved vi, at det virus, vi møder som børn og ung, danner vi en bred immunitet imod. Når vi så møder den senere i livet, reager vores immunforsvar med et boost, og vi bliver ikke alvorligt syge, men får måske kun en forkølelse.«
»Det, jeg kunne ønske med corona, er, at det hurtigst muligt bliver gjort til sådan en børnesygdom. Det gør vi ved at lade børnene naturligt inficere, og det gør vi også ved, at der er et vis niveau af virus, der cirkulerer i samfundet. Så man får boostet sit immunforsvar en gang imellem, fordi så tror jeg ikke, den her sygdom kommer til at genere os mere,« lyder det fra Christine Stabell Benn, der dermed også argumenterer for, at det ikke er hensigtsmæssigt, at hele befolkningen bliver vaccineret, fordi hun mener, det er godt, at der florerer en vis mængde virus, som gør de sunde og raske naturligt immune.
Professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen har dog et helt andet syn på sagen end Christine Stabell Benn.
»Vi er sådan set enige om, at vi er nødt til at opnå en situation, hvor vi opnår flokimmunitet – også i de yngre aldersgrupper. Vi er bare uenige om måden – om det bør ske via vaccination eller naturlig immunisering,« siger han til Berlingske.
Allan Randrup Thomsen mener, at børn udgør en svær smittemæssig udfordring, da de tit færdes i store grupper, hvor smitten kan cirkulere og sprede sig videre til ældre og sårbare – især med fare for, at det er nye og ekstra smitsomme varianter, de unge spreder videre.
Det skal også påpeges, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle, der ønsker vaccine, tager imod tilbuddet om at lade sig vaccinere fra 16 år og op, da myndighederne vurderer, at det er den bedste måde at standse epidemien på, og at mulige bivirkninger ved vaccinen opvejer risikoen ved at få corona.
Christine Stabell Benn har dog en teori om, at det nødvendigvis ikke er løsningen, at vi vaccinerer alle for at undgå, at unge spreder virus på den måde, som Allan Randrup Thomsen beskriver.
Så du mener, at vi faktisk bekæmper coronavirussen bedst på sigt, hvis vi har en del af befolkningen, der ikke er vaccineret?
»Ja, og det skal selvfølgelig være de unge, der har den mindste risiko for at blive ramt af alvorlig sygdom. Får vi trykket virustrykket for meget i bund, går det meget langsommere med at få coronavirus til at være en sygdom, der cirkulerer ufarligt omkring os,« siger hun og peger på, at virus deler sig markant mindre i børn og unge end hos ældre, og derfor er faren for mutationer meget mindre hos den gruppe.
Men du mener stadig, at vi skal op på et vis niveau af vaccinationer?
»Jeg mener helt sikkert, at vi skal vaccinere dem, som er sårbare over for sygdommen. Det er 100 procent sikkert.«
