Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Lars Løkke Rasmussen har i forbindelse med sin nye bog for alvor sat gang i spekulatinoerne om, hvorvidt han vil starte et nyt parti.

Mandag udkom den tidligere statsministers bog, 'Om de fleste og det meste', hvor han  fortæller, at han endnu er uafklaret om sin fremtid i politik. En tidligere regeringspartner åbner nu døren for Venstres tidligere formand.

Lars Løkke Rasmussen afviser nemlig ikke et comeback. Han er dog i tvivl om, hvilken form det skal tage.

Så da formanden for Partiet Fremad, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, deltog i B.T. Live på Facebook i en debat om omskæring, lød spørgsmålet også om Lars Løkke Rasmussen:

Er han velkommen i Partiet Fremad?

»Enhver, der har 200 kroner, kan blive medlem af partiet. Det gælder både Lars Løkke, dig og andre,« svarede Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der har været økonomi- og indenrigsminister i regeringen ledet af Lars Løkke Rasmussen.

Så hvis Løkke ringer i morgen og gerne vil med på vognen, vil du sige ja?

»Jo, det kan man sige. Men jeg vil først og fremmest foreslå at spise en god frokost. Han har altid været hyggeligt selskab.«

Et fremtidigt partnerskab er dog tvivlsomt. For Lars Løkke Rasmussen ser sig nemlig ikke i et andet eksisterende parti.

Ifølge B.T.s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, fordi der ikke længere er nogen blød mellemvej.

»Det er tydeligt, at ledelsen i Venstre har fået nok af Lars Løkke, og det modsatte er tilsyneladende også tilfældet,« lød Henrik Qvortrups analyse forleden.

»Det må føre til ét af to scenarier: Enten forlader han politik, eller også stifter han sit eget parti. Der er ikke længere nogen blød mellemvej,« mener Qvortrup.

Andre læser også