Danmark er åbent igen. Covid-krisen nærmer sig sin afslutning. Vi klarede skærene. Fordi vi havde samfundssind og stod sammen. Vi danskere kan være stolte af os selv. Og det er vi. Hold da op – vi er for fede. Vi har jo verdens bedste velfærdssystem. Og vi har reddet mange menneskeliv alene ved at gøre, som myndighederne anbefalede.

Faktisk har dødeligheden aldrig været lavere. Og vi har haft råd til det hele, fordi vi med rettidig omhu havde lagt penge til side i gode tider. Og vi har sådan hygget os og fundet alle de gode familieværdier frem igen.

Vi har det åååh-åååh …. så dejligt, åh åh åh åh. Endnu har ingen bemærket det lille barn, der siger: »Jamen, han har jo ikke noget tøj på!«

Barnet er også megairriterende. Hør lige, hvad den lille utaknemmelige lort står og siger:

»… At landet er åbent igen, er jo en sandhed med modifikationer. Mange har slet ikke udsigt til at åbne i år eller åbne mere igen. Og krisen har vi slet ikke set konsekvenserne af endnu. De kommer først om et halvt til et helt år. De mange menneskeliv, vi har reddet, skal ses i lyset af de mange flere, der er blevet kastet ud i uoverskuelige helbredsscenarier, hvor psykiske lidelser og alvorlig fysisk belastning har været og fortsat vil være ødelæggende for deres hverdag i lang tid frem, mens hospitalerne arbejder sig igennem den ophobning af patienter, som er opstået på baggrund af den solide nedlukning. Har vi egentlig haft råd til det? Mangler vi ikke stadig at se tallene fra Finansministeriet? De tal, som man i andre lande for længst har lagt frem?«

Sådan siger han! Sluk for ham. Alt det, der er ligegyldigt nu. Der er ingen grund til at prøve at finde hullerne i osten, for fejl vil der altid være i bagklogskabens lys. Vi klarede den. Næsten bedre end nogen andre i verden. Det tæller vel også. At lære af sine fejl er også det samme som at indrømme, man har nogle.

Så er det alligevel nemmere at pege en skadefro og bedrevidende finger mod Sverige og sige, at svenskerne har været idioter i deres tilgang til corona. Det kan nemlig aflæses i dødsraterne, så hvorfor vente med at fælde den dom!?

Og helt oppe fra toppen af vores samfund hersker der en så stor selvglæde over, hvad den danske økonomi har klaret, at man har svært ved at finde et incitament til at hjælpe nogle af vores sydeuropæiske EU-venner, der har haft det ganske horribelt under covid-19. Samfundssindet rækker ikke rigtig ud over grænserne, må man forstå.

Så hellere hæfte sig ved, at nogle prøver at snyde os. Danske selskaber udi kager, sko og briller, som med udenlandske ejerkredse har anskaffet sig mystiske adresser, så de kan undgå at betale skat to gange.

Forargelsen vil ingen ende tage, når man selv er en ansvarsfuld dansk skatteborger, der stolt betaler til det lovpriste velfærdssamfund. Et samfund, hvor mange troligt betaler ind på pensioner, så der er penge nok, til den dag kommer.

Måske skulle man fortælle dem, at de danske pensionskasser investerer via præcis de samme og helt lovlige skattely, så de danske pensionsopsparere ikke får beskattet deres udbytte to gange. Men som sagt: Nu skal vi ikke lede efter hullerne i osten.

Nej, Danmark er igen for danskerne, og det bliver en fantastisk sommer, hvor vi rejser rundt og nyder vores eget land, som ved Gud er meget smukt. Vi vil nyde vores genvundne frihed, og folk, der brokker sig, skal egentlig bare holde deres kæft og være taknemmelige.

Også jeg. Jeg holder min kæft nu. Efter 11 år på denne side takker jeg af med klumme nr. 580. Jeg vil læne mig tilbage og nyde den sidste tid, inden alt bliver kaos. For det tror jeg, det bliver.

Men ikke helt endnu. Og når det kommer, så vil jeg indtage den holdning, som min gode ven Henning lagde for dagen allerede i begyndelsen af coronakrisen. Han sagde: »Det bliver spændende!«

Det er godt at være nysgerrig, og det vil jeg fortsat være. Også når kometen rammer. Og lad det bare være sagt: Jeg elsker at få ret, men jeg vil faktisk håbe, jeg tager grueligt fejl denne gang.