Hvis man er i tvivl om herrelandsholdets popularitet, kan man lave en test.
Tag en tur med S-toget i København, mens Danmark spiller. Det er forholdsvis tomt. Prøv så at tage en mobiltelefon frem, hvor du kan se kampen via DR's eller TV2's streamingtjeneste. Lad lyden strømme ud i kupeen.
Jeg testede det selv, mens Danmark spillede de afgørende minutter mod Egypten på Linie B mod Hillerød. Jeg blev samlingspunktet med det samme. Andre mænd i alle størrelser ville pludselig gerne sidde tæt på mig og følge med på min iPhone. Kvinder i alle aldre kom lige forbi for at høre stillingen. Da Mikkel Hansen øgede Danmarks føring til 21-17 over Egypten, gik der et lettelsens suk gennem togvognen.
Vi var alle i samme tog. Vi var på samme hold, og vi vandt.
De danske håndbolddrenge er blevet nationens 'kæledægger' og er i øjeblikket det bedste bud på den sammenhængskraft, som de fleste politikere savner, og som de håber, at deres politik er garant for. Det er blandt andet derfor, at de valfarter til Herning for at vise deres solidaritet med holdet og udkomme med en enkel diskret opdatering på Facebook eller Twitter.
Lars Løkke Rasmussen gør det konsekvent, og med en valgkamp i sigte har også Mette Frederiksen fundet vej til Boxen i Herning.
Seertallene sprænger skalaen, og Danmarks kampe indtager alle topplaceringer på ugens seerliste. Der er intet, der slår håndbold i Danmark. Kun 'Badehotellet' kan komme i nærheden, hvorimod 'X-Faktor' slet ikke er i den liga.
Håndbold er en jyde-sport, siger de fleste københavnere. Det er ikke forkert, at de fleste spillere og de fleste haller er jyske. Men de absolutte hovedpersoner, Nicklas Landin, Mikkel Hansen og Nikolaj Jacobsen, kommer fra henholdsvis Søborg, Helsingør og Fyn, og der er ikke meget jysk beskedenhed over dem.
Landin og Hansen har tilhørt den etablerede elite og været de mest populære i snart mange år. De er vant til det. Nikolaj Jacobsen, træneren, er den nye stjerne på holdet, og det er usædvanligt.
Nikolaj Jacobsen får det største bifald ved den obligatoriske præsentation inden kampen. Sådan er det normalt ikke. Jacobsens popularitet skyldes, at han rummer alt det, vi drømmer om - mænd og kvinder.
Han er passioneret, indimellem hidsig. Han er klog på spillet (livet) og snarrådig. Han er tydelig og påtager sig gerne lederskab. Og så er han humoristisk. Han kan være sjov og drillende, altid klar med en frisk bemærkning, uanset om det er til kendte studieværter efter kampen eller til de håndboldfans, der følger ham i hallen. Han gør ikke forskel på folk - høj som lav.
Nikolaj er den fætter eller onkel, vi gerne vil være. Den store popularitet kommer, fordi han er dansk, når det er bedst.
Onsdag skal Nikolaj og drengene bringe Danmark i semifinalen, og søndag venter en finale på hjemmebane. Hvis det lykkes landstræneren at bringe landsholdet til finalen og endda vinde guld for første gang, vil Nikolaj Jacobsens popularitet stige til uanede højder.
Nikolaj Jacobsen vil blive året dansker, og det er ikke så ringe, som vi siger i Jylland.
