Debatindlæg skrevet af Anne Sofie Allarp, radiovært og udlandsredaktør på Radio24syv
Er familierne grundlaget for vores samfund, eller samfundet grundlaget for familierne?
Hvis man er en god konservativ, vil man mene, at familierne er samfundets rygrad. At udgangspunktet for det fælles, er styrken i det private rum, den sammenhængskraft der er i familien.
Men børne- og socialminister Mai Mercado er en konservativ politiker, som synes at sværme for en helt anden ideologi. Da hun i januar i år lancerede sin ”opdragelsesdebat,” var det med et lidt tåget afsæt. Der var noget med skoleparathed, og der var noget med at få et 'godt afsæt til at debattere, hvad opgaven for mor og far i dagens Danmark bl.a. består i.´ Man måtte forstå, at det kunne tænkes, at der slet ikke var syn for eller bevidsthed om den opgave inde i den moderne familie selv.
Skriv debatindlæg til B.T. til btdebat@bt.dk.
Så der blev nedsat et debatpanel af godtfolk, og det panel er nu barslet med en publikation, hvis indhold af floskler, non-statements og småtotalitær romantisme fortjener offentlighedens opmærksomhed, langt snarere end en ufunderet debat om ”opdragelse”.
Panelet starter med at fortælle, at dets udgangspunkt er ”antagelsen om, at alle forældre, igennem deres opdragelse, som udgangspunkt kan og gerne vil gøre en positiv forskel for deres børns trivsel og udvikling …”
Det er her angsten melder sig for, at der er noget alvorligt galt med Mai Mercados ideologiske fodfæste og evne til at formidle en opgave til en flok, må man antage, lønnede panelister.
For staten, og dets relevante fagministerium, skulle gerne have den opfattelse, at familierne er lidt mere solide, end at de kan reduceres til nogen, som muligvis kunne, og i hvert fald har et eller andet ønske om, at gøre en positiv forskel for de danske børn.
Man får allerede her en fornemmelse af, at børnene er samfundets, og forældrene er en nødvendig omstændighed, som der ikke er tiltro til fra samfundets side.
Og rapporten fremturer med behovet for, at ”vi i højere grad sætter fokus på, hvilken positiv betydning forældre kan have for deres børn, og hvad der skal til for at understøtte forældrene i deres forældrerolle og forældreansvar.”
Så kommer vi vist ikke længere væk fra en konservativ familiepolitik og et respektfuldt forhold til den nuværende forældregeneration.
Længere inde i rapporten fornemmes det, at panelets dom over den moderne familie faktisk er en fordom, der bunder i en historisk misforståelse. ”Kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet,” lyder det som optakt til en ikke underbygget antagelse om, at børnene i dag tilbringer mere tid uden for hjemmet.
Men bortset fra nogle få årtier så har Danmark som landbrugsnation altid baseret sig på kvindelig arbejdskraft og hele tanken om, at kvinden ikke bestilte andet end at sidde i rundkreds med børnene før 1970 er opspind og nostalgi. Børnepasning ved ældre søskende, en snaps i sutteflasken eller en fodlænke på gårdspladsen var ikke unormalt på landet for nogle generationer siden. Og i lighed med alle andre vestlige lande, er der meget, der tyder på langt mere kvalitetstid og bedre forbindelse mellem børn og deres forældre end tidligere. Her er det faktorer som en ny far-rolle, mindre familier med færre børn per voksen, en relativ stor del af den kvindelige arbejdsstyrke på deltid og en anden prioritering end tidligere, som spiller ind. Panelet undrer sig over forskningsresultater, der peger i den retning, og man kunne spørge sig selv, hvilken planet de har siddet på de seneste årtier.
Det samme spørgsmål kunne man stille ministeren, når det kommer til at lancere denne her opdragelsesdebat, for der er ikke rigtigt tegn på, at det går den forkerte vej med de unge, kriminaliteten er lav, de unge tager færre stoffer, de drikker mindre, de bliver mindre uønsket gravide, de uddanner sig mere. I det hele taget er der langt færre indikationer på en forældregeneration, der fejler, end der er indikationer på et ministerium, der er ramt af akut kedsomhed.
Men når Mai Mercados familiepolitik ikke er harmløs og frem for alt bare løs snak, så er det, fordi den legitimerer en ny stillingtagen til forholdet mellem stat og familieenhed. Som borgere og som forældre bliver vi nødt til at tage til genmægle over for en stat, der reducerer os til et eller andet muligt bidrag til vores børns liv og forudsætninger.
Familien er et aktiv for samfundet, den er forudsætningen for, at der er en fremtid for os som politisk system og ikke mindst som folkefærd, og vores børn er en del af familien, ikke en noget vi har fået i pant af staten under en række frivole forudsætninger og historiske misforståelser.
Mai Mercado har kørt sit selvbeskæftigelsesprojekt om opdragelse nu et halvt år for skatteydernes penge, og det er på mange måder lige så misforstået som hendes forslag om at registrere alle forældre og tildele dem strafpoints for dårlig opførsel, såsom skilsmisse og missede tandlægeaftaler.
Det ville på dette tidspunkt være passende, at statsministeren skred ind og lagde nogen pædagogiske rammer ned for ministerens udfoldelse.
Skriv debatindlæg til B.T. til btdebat@bt.dk.
