Coronavirussen har trukket tæppet væk under det gode gamle håndtryk og skabt en kløft af akavede hilseformer. Spørgsmålet er nu, hvordan kommer vi til at hilse på hinanden i fremtiden?

Først og fremmest bør vi afskaffe håndtrykket én gang for alle, lyder det fra Jesper Brandt Andersen, speciallæge i pædiatri.

Allerede i 2018, da håndtrykket blev gjort til en del af ritualet, når man søger statsborgerskab i Danmark, skrev Jesper Brandt Andersen et kritisk indlæg i Berlingske under overskriften 'Håndtrykket er en dræbende dansk uskik'.

Det holder han stadig fast i og forklarer til B.T.:

Trump og Obama i et knap så venskabeligt håndtryk.
Trump og Obama i et knap så venskabeligt håndtryk. Foto: JIM WATSON
Vis mere

»Hænderne er fyldt med tusindvis af bakterier. Vi har hele tiden hænderne forskellige steder henne, og når vi så siger goddag til hinanden, så overfører man bakterier på et splitsekund.«

Jesper Brandt Andersen mindes første gang, han skulle hilse på en mikrobiolog på Næstved Sygehus, der ikke ville tage imod hans udstrakte hånd.

»Han kiggede bare måbende på min hånd og sagde: 'Jeg er mikrobiolog'. Dårlig håndhygiejne er en af de væsentligste årsager til spredning af infektionssygdomme.«

Jesper Brandt Andersen henviser til et forsøg, hvor man sammenlignede to børneinstitutioner med hinanden. Det ene sted indførte man i vintersæsonen skrap håndhygiejne, det andet kørte man videre som normalt, og her viste det sig, at man reducerede infektionsfaktoren med 30-50 procent.

»En af de gode ting ved den her corona-epidemi er, at man forhåbentlig kan få afskaffet håndtrykket en gang for alle,« slår Jesper Brandt Andersen altså fast.

Men hvad er der med det håndtryk? Gennem historien har man brugt mange andre hilseformer som for eksempel, da det finere borgerskab i 1800-tallet i stedet lettede på hatten.

Takt og tone-dronningen Emma Gad var i starten af 1900-tallet decideret imod håndtrykket, som hun mente var upassende. Og hvis der endelig skulle gives håndtryk mand og kvinde imellem, så var det kvinder, der skulle lægge an til det først.

Med ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne stjal det mere følsomme kram pludselig rampelyset, hvilket i 1998 ledte til et oprør.

Skibsrederen Arnold Peter Møller (1867-1965) letter på hatten til hilsen. (Udateret arkivfoto)
Skibsrederen Arnold Peter Møller (1867-1965) letter på hatten til hilsen. (Udateret arkivfoto) Foto: ÅGE SØRENSEN
Vis mere

En kreds af danske mænd var trætte af hele tiden at skulle 'gnide skægstubbe mod hinanden', og derfor stiftede de Dansk Håndtryksforening.

Foreningen gennemgår lige nu en mindre krise, da coronavirussen har frarøvet dem deres daglige håndtryk.

»Vi er kede af det, men vi respekterer forbuddet,« lyder det fra formand Niels Nørgaard.

»Vores eneste glæde er, at krammet lige nu er endnu mere forbudt,« tilføjer han med et grin.

»Vi nåede for eksempel lige at fejre på vores Facebook-side, at krammet var blevet forbudt i Frankrig, men så gik der jo desværre kun et døgn, så forbød præsident Macron også håndtrykket.«

Niels Nørgaard er dog overbevist om, at håndtrykket får et comeback. Han henviser til det gamle bedstemor-udtryk 'En daglig dosis håndbakterier til at holde imunforsvaret på tæerne har aldrig skadet nogen'.

»Vi har kigget lidt på det der albuestød, fordi der jo dog er en form for berøring involveret, som jeg synes er vigtig. Så er der løsningen med hænderne foldet foran brystet, men det er bare ikke særlig håndtryksagtigt,« lyder det fra Niels Nørgaard.

Han tilføjer:

Hvordan kommer dronning Margrethe til at hilse på sine gæster i fremtiden?
Hvordan kommer dronning Margrethe til at hilse på sine gæster i fremtiden? Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

»Der er også 'knuckles', som vores afdeling i Amerika fik introduceret hos Barack Obama, men der rører du jo ved nøgne hænder, så den er heller ikke god.«

Der er altså mange alternative løsninger. Overlever håndtrykket overhovedet i længden?

Det er ikke sikkert, vurderer Marianna Levinsen, der er forskningschef ved Center for Fremtidsforskning.

»Det kommer an på, hvor længe vi ikke gør det. Hvis den her trussel varer et, to, tre år, så får vi nok nogle andre vaner.«

Hun påpeger, at håndtrykket i sin hilseform også kan virke en smule gammeldags. Det er en høflig gestus, man bruger i professionelle sammenhænge og derudover mest blandt den ældre del af befolkningen.

»I Vestjylland giver man hånd til alle til en familiefest, det gør man ikke i København. Det er der nogen, der elsker, mens andre hader det. Jeg kan sagtens se håndtrykket komme tilbage, men det er ikke sikkert, det bliver i samme form.«

Marianna Levinsens bud på fremtidens hilseformer lyder:

»Det bliver en eller form for nik med hovedet, at kigge hinanden i øjnene og lave en eller anden form for luft-highfive. Vi kommer nok højst sandsynligt til at bruge hånden på den ene eller anden måde.«

Sydkoreanske corona-krigere hilser på hinanden.
Sydkoreanske corona-krigere hilser på hinanden. Foto: STRINGER
Vis mere