Indrømmet! På sådan en varm sommerdag møder jeg flere mennesker nede i Brugsen, end jeg gør i vores nye skov her i Gundsømagle. Men hver eneste borger i byen, jeg har talt med, er virkelig begejstret for vores skov. Den giver livskvalitet.

Alle nyder, at vi over de seneste 15 års tid har kunnet følge udviklingen af skoven. Nyder, at vi nu ikke kun har rådyr, men at skoven også har lokket en flok dådyr til. Nyder at køre forbi på cykel eller i bil og se årstidernes skiften. Eller nyder bare at vide, at den ligger derude og byder på naturoplevelser – hvis man skulle få lyst.

Naturligvis er der også mange, der bruger skoven. Motionerer, går tur med hunden, slentrer, flyver med drager eller kører på mountainbike. Alt det, der ikke var muligt for 20 år siden, da der kun var kornmarker.

Du skal nemlig ikke tage fejl. En kornmark byder ikke på meget natur. I moderne landbrugsdrift er der kun korn på marken. Intet andet. Ikke mærkeligt, at de fugle, der tidligere havde deres levested i markerne, nu er på alvorlig tilbagegang. Lærken hænger ikke så ofte helt oppe i himlen og synger. Og agerhønen bliver en sjældnere og sjældnere gæst. De kan ikke leve i det man kalder ’grøn ørken’, hvor der i effektivitetens navn ikke overlades den mindste kvadratcentimeter til andet liv end kornet, der giver penge i kassen.

Mette Gjerskov Vis mere

Vi nyder naturen, fordi vi bruger den, ser på den eller bare ved, at den er der. Men vi må også være klar over, at vores natur - med dens dyr og planter - ligger i knivskarp konkurrence med landbruget. Natur eller eksportindtægter? Det er valget, vi står med.

Omkring to tredjedele af vores land er intensivt dyrket, så det er ikke noget under, at hver tredje fugleart er truet af udryddelse herhjemme – og det samme gælder mere end halvdelen af vores sommerfuglearter. Alarmklokkerne ringer. Naturkrisen er en realitet. Og desværre er jeg ikke imponeret over regeringens (manglende) iver efter at gøre noget ved sagen.

Meget natur kunne reddes med f.eks. flere afgræssede enge, urørt skov og naturens motorveje – grønne korridorer, hvor planter og dyr kan sprede sig fra et område til et andet.

Først engene: Køerne!

Ja, jeg ved godt, at de ikke ser alt for kvikke ud, når de står der og gumler, men de er nogle af vores allerbedste naturplejere. En afgræsset eng giver en kæmpe variation af planter og dermed levemuligheder for alverdens insekter og andre dyr. Derfor er det katastrofalt med den eksplosive udvikling af køer, der nu kun holdes i stalde og aldrig kommer på græs. Endnu en god grund til at købe økologisk, kunne man sige. Men også en enorm udfordring for naturen.

For det andet: Skovene.

Alle taler om urørt skov, men få gør noget ved det. Urørt skov, hvor døde træer får lov at blive liggende, insekter kan boltre sig, og svampe har muligheder i massevis. For sådan en som mig, der ønsker død over alle edderkopper og opfatter myg som små terrorister, kræver det lidt ekstra at lære at elske al den slags krible krable. Men for vores smådyr er det jo et festmåltid.

Igen handler det jo om penge. Skove er en indtægtskilde, og ingen betaler for et gammelt væltet træ fuld af ormehuller. Heldigvis har Socialdemokratiet fremlagt en meget ambitiøs plan for at få mere urørt skov, som, jeg håber, vi får flertal til at få vedtaget. Men det hjælper jo ikke, hvis planerne bliver skrottet ligeså snart, flertallet i Folketinget tipper, og der igen kommer en Venstre-regering.

Kald mig bare sortseer, men jeg taler af erfaring, når det kommer til det tredje punkt: De grønne motorveje.

I sin tid indførte jeg som fødevareminister grønne motorveje. Randzoner langs vandløb, der over årene kunne give naturen en chance for at slå rod og sprede sig i landbrugslandet. Hvis jeg ikke husker helt galt, var det den første beslutning hos Venstre-regeringens miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, at udradere samtlige randzoner og igen give plads til sprøjtegift og intensiv dyrkning.

Vi vil indføre vilde naturparker svarende til et areal som Bornholm. Naturparker, som kan kompensere en smule for al den natur, Danmark har mistet. Jeg håber, at alt går godt, og vi får flertal for forslaget, men der er brug for langsigtet tænkning. For vi skal huske, at det er langt nemmere at forebygge end at helbrede. Hvis en sommerfugl først har forladt Danmark, er det hulens svært at få lokket den tilbage igen.

Hvis man som jeg har fulgt naturdebatten i Folketinget i mere end et årti, så står det lysende klart, at regeringen hopper frem og tilbage og havner på samme sted, når det gælder natur. Først tillod de oppløjning af den fine natur, der var skabt på brakmarkerne. Så lovede de erstatning for miseren – for lidt, for sent og for slapt.

Senest har regeringen fjernet enorme arealer, som ellers var beskyttet natur. Nu kommer en ny minister og genindfører så nogenlunde de samme arealer under grønne paroler om at redde Danmarks natur. De giver og tager og kommer ingen vegne, men det lyder godt, mens de gør det!

Så tag jer i agt. Pas på naturen – den giver os så meget, men i disse år smuldrer den mellem fingrene på os. Sørg for grundige langsigtede planer. Det haster, inden naturkrisen for alvor bider sig fast.