»Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse, bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os.«

Sådan lød det på en omstridt plakat, som vi lavede i Dansk Folkepartis Ungdom tilbage i 2001. Den gik lige på og hårdt. Som tiden dog går. Ovenstående advarsel er altså 17 år gammel. Var det at male fanden på væggen? I dag, mange år senere, er vi i Danmark nået dertil, at 23 procent af alle dømte voldtægtsforbrydere er ikke-vestlige indvandrere - selv om de kun udgør 6 procent af mænd i alderen 15-79 år. Og mens jeg skriver dette, fortæller Radio 24 Syv, at stamme- og bandekrigen i København har kostet endnu et dødsoffer nær Amager Fælled. Dagen før blev seks kriminelle indvandrere mejet ned med automatvåben af andre kriminelle indvandrere i Malmø.

Vi kunne ikke vide, at debattører, bladtegnere, politikere og ministre ville behøve livslang politibeskyttelse

Teksten stod at læse på en plakat fra 2001.  Den viste maskerede muslimske krigere, der svinger med koranen, mens de udstøder forbandelser mod Vesten. Og det var hverken et photoshoppet eller et arrangeret billede, men vaskeægte muslimske fanatikere.

Da jeg og andre i Dansk Folkepartis ungdomsorganisation godkendte og trykte plakaten, havde vi ingen krystalkugle, men nok en forudanelse om Danmarks fremtid, hvis indvandringen gennem asyl og de endeløse familiesammenføringer fik lov til at fortsætte. Hvis vi bevidst dramatiserede problemet dengang, så må vi i dag bare konstatere, at vi kom til at underdrive.

Men dengang kom plakaten til at koste mig og mine kollegaer en dom på 14 dages betinget fængsel. Vi blev dømt efter straffelovens paragraf 266 b, som straffer enhver, som udsender 'en meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering'.

I dag, 15 år efter Østre Landsrets dom i 2003, kan vi konstatere, at de grupper af personer, som trues, forhånes og nedværdiges, udgøres af danskere. Og især kvinder, homoseksuelle, grønlændere og jøder.

Begrundelsen for dommen var naturligvis den koran, muslimernes hellige bog, som de hellige krigere svingede med på plakaten. Østre Landsret fandt at 'en meddelelse, der i sin essens beskylder alle, der tror på Koranen, for massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse samt bandekriminalitet, ikke kan legitimeres under påberåbelse af statistik eller debat i massemedierne'.

Men i dag har vi vænnet os til at se maskerede jihadister med koranen i hånden true os med pinsler og død. De har den også i hånden, når de taler ind i kameraet, før de skærer halsen over på deres hjælpeløse ofre. Koranen er en uadskillelig del af deres jihad. Ligesom vi i øvrigt også har vænnet os til mediernes daglige efterretninger om nye ofre for voldtægter og såkaldte bandekrigeres vanvittige skyderier i gaderne. Det er blevet en del af vores hverdag.

Er der noget, jeg fortryder i dag ved plakatens budskab? Advarslen imod 'massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og  bandekriminalitet'?

Æstetikken kunne have været skønnere – og jeg beklager, hvis alle muslimer over én kam følte sig truffet. Det var aldrig hensigten; og lad det blot være sagt, at der er plads til enhver, der går over på Danmarks side, oprigtigt vil være dansker og være med til at forsvare dansk frihed og kultur.

Men jeg fortryder intet; det skulle da lige være de advarsler, som manglede på plakaten. Men vi kunne jo ikke i 2001 forudse Muhammed-krisen og deraf frygten og selvcensuren. Vi kunne ikke vide, at debattører, bladtegnere, politikere og ministre ville behøve livslang politibeskyttelse.

Tanken om terrorangrebene på Krudttønden og synagogen i Krystalgade lå os fjern. Omfanget af seksuel chikane mod homoseksuelle og voldtægter på danske kvinder var stadig sløret i statistikkerne. Hjemsendelse og genopdragelse og i nogle tilfælde omskæring af somaliske piger var ikke blevet afsløret. Bande-likvideringer og ildkampe med danskere fanget i krydsild hørte endnu ikke til dagens uorden.

Nu er vi klogere. Folkeoplysningen er styrket, og folkestemningen er efterhånden vendt til realisme og vilje til selvforsvar. Bedre sent end aldrig.