Hvor skal vi høre meget om det offentliges fejlslagne it-projekter. Det er vigtige historier, der drejer sig om spildte millioner og milliarder, som kunne have gavnet andre steder. Men hvor er det da trættende.

Jeg vil gerne fortælle en positiv historie om it-udvikling og det offentlige.

To størrelser, som ellers synes uforenelige i vores land, hvor negative overskrifter om Sundhedsplatformen, Forældreintra, EFI og stribevis af andre mere eller mindre kiksede it-projekter har været hverdag i en årrække.

Ja – nu røg jeg selv i negativitetsfælden. En automatreaktion, når man hører om offentlige it-projekter, desværre. På med ja-hatten, Thorborg. For jeg vil gerne rose dele af det offentlige for deres tilgang til it.

Faktisk mener jeg, at nogle af mit regnskabsfirma Dineros mest banebrydende projekter lige nu kun kan laves, fordi det offentlige er begyndt at åbne sig for omverdenen. For virksomheder som os.

Lad mig give et aktuelt eksempel fra min egen verden:

I mandags lancerede vi i Dinero automatisk indberetning af moms. En regnskabsrevolution, som har været en af mine hedeste drømme, siden vi etablerede regnskabsprogrammet, og som betyder, at vores brugere både sparer tid og får svært ved at lave fejl. Win-win.

Automatisk momsindberetning er kun blevet til virkelighed, fordi Skattestyrelsen har forstået det smarte ved at åbne op og lade os – på vegne af vores 56.000 brugere – sende data fra regnskabsprogrammet til Skattestyrelsen. Smart, ik'?

Fordelen for os er, at vi kan lave en fed, efterspurgt funktion og dermed gøre vores brugere glade. Fordelen for Skattestyrelsen er, at de slipper for at udvikle funktionen selv og i stedet kan fokusere på kerneopgaven. Og fordelen for samfundet er, at der bliver færre fejl i momsindberetningerne.

Et andet eksempel fra egen andedam er vores ambitiøse projekt Visma Rating. I bund og grund handler det om at sikre små virksomheders overlevelse ved blandt andet at flage med det røde flag, hvis deres kunder er under konkurs. Det lyder simpelt. Det er det ikke.

Det lader sig kun gøre, fordi Det Centrale Virksomhedsregister – i daglig tale CVR – muliggør, at vi kan stikke vores digitale snabel ned i deres data, suge dem over i vores univers og behandle og videreformidle til folket.

I Dinero griber vi altså muligheden for at lave noget brugbart til vores brugere, når det offentlige muliggør det.

Det lyder måske kompliceret.

Men egentlig er det ikke meget anderledes end det, Apple gør med deres iPhones. De har lavet platformen med nogle få forudinstallerede apps, og ellers holder de nallerne fra telefonen. De holder sig til det, de er suveræne til – nemlig at lave telefoner – og så lader de andre levere indholdet i form af apps.

Det har skabt grobund for et helt nyt marked for iværksættere: App-udvikling. Massevis af nye virksomheder, hvis eneste formål er at levere indhold til din og min telefon, er poppet op, siden smartphones blev en uundgåelig og uundværlig del af vores hverdag:

Spil, musik, handel, læsning, dating og mange andre handlinger foretages i dag på telefonen. Og det har virksomheder med ganske få år på bagen udnyttet til manifestere sig på markedet med omsætninger på to- og tre-cifrede millionbeløb.

Med ankomsten af smartphones skabte Apple og deres konkurrenter et nyt marked for iværksættere. Det samme kommer til at ske, når offentlige organisationer åbner op for omverdenen – Skattestyrelsen og CVR har vist vejen. Når det sker, står landets it-iværksættere (forhåbentlig) klar til at gribe mulighederne og skabe nye virksomheder.

Og måske kan nogle iværksættere løse it-udviklingen bedre og mere effektivt end de offentlige organisationer – og dermed spare os alle sammen for negative overskrifter i medierne og spildte millionudgifter.