I øjeblikket rejser jeg rundt i Chile sammen med min eksmand, som jeg har fundet sammen med igen.

Han er som bekendt halvt Chilener og halvt Amerikaner. Kulturelt set er det et spændende mix. Han er et studie i moderne vildskab.

Han er en intens latino, og jeg selv er en stærk viking.

Det skaber en interessant dynamik mellem os, og vi er lige stædige, hvad angår vores egne holdninger.

Marco er vokset op med stærke kvinder omkring sig, og han forguder dem, så han har et sundt forhold til ligestilling - ligesom de danske mænd.

I Chile er det mændene, der dominerer kvinderne. Ihvertfald udadtil.

Chile er et konservativt samfund, hvor traditioner og kønsrollemønstre er noget forældede set med danske øjne.

Her taler man ikke altid åbent om sex, og de chilenske kvinder klæder sig ikke udfordrende, når de bevæger sig uden for hjemmet.

I løbet af de seneste år med politiske uroligheder i Venezuela er der kommet mange tilflyttere derfra, som slår sig ned og finder arbejde i Chile.

Venezuelaneres tilgang til arbejdsmarkedet og servicebranchen er langt foran chilenerne. Mange chilenere finder det nedværdigende at skulle servicere andre. Der er stor ulighed i Chile. Kun ca.10 procent af befolkningen tilhører eliten, og det skaber en skævvridning i deres samfund.

De venezuelanske kvinder er mere vovede i deres udseende og opførsel.

Det kan betyde ballade i de få procent af velhavende chilenske hjem, hvor man benytter sig af hushjælp, og de chilenske hustruer bliver jaloux på deres ægtemænd, fordi mændene kigger langt efter de mere frigjorte venezuelanske kvinder.

En dag, da vi var ude at spise i Santiago, oplevede jeg en overreaktion fra en kvindelig tjener, som blev forarget på mine vegne, da hun syntes, at min mand var lige lovlig dominerende, da han bestilte en lille Pisco Sour-drink til mig i stedet for en stor, som jeg foretrækker.

Ingen tvivl om at hun følte sig provokeret af den tilsyneladende unfair magtfordeling mellem os, og hun insisterede på, at jeg også skulle bestemme, hvilken størrelse drink han skulle have. Selvfølgelig sagt i sjov.

De skandinaviske kvinder er som bekendt stærke, omend de også kan være meget styrende over for deres mænd.

Det kræver bestemt sin mand at være sammen med en skandinavisk kvinde.

Jeg synes, at de skandinaviske kvinder ofte kammer over med deres behov for ikke at vise svaghed.

For nogle år tilbage var det isvinter i Danmark, og jeg havde stillet min cykel uden for Magasin, hvor jeg var gået ind for at handle.

Da jeg kom ud efter overstået indkøb og skulle have fat i den, stod der en kvinde og baksede med sin cykel.

Uheldigvis var vores to cykler nærmest frosset sammen, og vi hev og sled for at befri vores jernheste. Vi kunne bare ikke.

Jeg foreslog hende at vi fik fat på en tilfældig forbipasserende mand, der kunne hjælpe os.

Det forslag fik hende til at måbe i bar forargelse over, at jeg overhovedet kunne finde på at bede om hjælp - og så endda fra en mand!

Jeg var temmelig overrasket over hendes reaktion.

Hvad er der forkert i at bede en mand om hjælp?

Går der noget af os selvstændige kvinder, hvis vi indrømmer, at vi ikke kan løse ALT selv?

Det synes jeg bestemt ikke. Vi må hjælpe hinanden der, hvor vi kan.

Hvornår har du sidst hjulpet din mand og med hvad?