KOM NU IND I KAMPEN DANSKE MÆND.

For ikke så længe siden kunne man i de danske medier læse, at jeg skulle skilles. Og så skulle jeg pludselig ikke skilles alligevel. Eller skulle jeg? Forvirringen var total. Det er aldrig specielt smart at inddrage medierne i ens privatliv. Det gør i hvert fald ikke tingene bedre.

Sådan kan det gå, når bølgerne kører højt, og når man som jeg er et meget passioneret menneske. Efter et par år i det spanske sammen med en amerikansk/chilensk mand er det noget af en hårdtslående, vindtørrende lussing at komme tilbage til Danmark og tage en føler på det danske datingmarked.

Som så mange andre danske kvinder skulle jeg lige ind og lure på Tinder. Var der mon nogle spændende danske voksne mænd?

OMG, siger jeg bare. NEJ!

Ja, jeg undskylder på forhånd, men det var et nedslående syn, der mødte mine ellers klare blå øjne. Nul attraktive voksne mænd. Nada. Og når jeg taler voksne mænd, mener jeg fra ca. år 40 til 55+.

De fleste profilbilleder emmer af tristesse, og alt for mange mænd gør intet ud af deres look. De sidder bare der og stirrer formålsløst med trætte øjne ind i kameraet, som desværre tyder på modløshed. Man kan håbe på, at det blot er efterårstræthed?

Ellers er der en del profilbilleder, der illustrerer mænd i ULTRA stramme cykelnylon-outfits, som de ihærdigt forsøger at stramme den alt for store mave ind med. Eller også løber de konstant rundt til alverdens halv- og helmaratons og efterhånden er blevet så skinhellige, at de ikke tåler lidt cigarrøg eller en stiv whisky sjus.

Flere virker, som om de egentlig bare søger en partner til at kunne ligge i ske med på sofaen derhjemme, mens fjerneren kører, og slikskålen på sofabordet efterhånden tømmes. Alt imens lydløse prutter lukkes forsigtigt ud i joggingbukserne.

Der er mange single-mænd, som bor i parcelhus i samme kvarter, som de voksede op i. Fred være med det, det må de jo selvfølgelig selv om. Bare de hygger sig og nyder deres liv. Jeg får bare åndenød af at befinde mig i ligusterhækkenes mekka, som jeg i øvrigt selv er vokset op i.

Men jeg har også altid haft ild i røven. Og så er det jo godt, at man kan 'besøge' andre byer rundt om i verden på Tinder!

I øjeblikket 'rejser' jeg blandt andet til New York, Paris, Dubai, Barcelona, og p.t. er Rom min favoritby.

Hold nu op, hvor er de tjekkede, de italienske mænd. Ikke kun på grund af deres flotte udseende, men hele deres selvkørende stil er imponerende. Kvalitetsjakkesæt, italienske lædersko for ikke at tale om deres velsoignerede tilbagestrøjede mørke/grå lokker og trimmede fuldskæg.

De tør godt vise deres veltrænede kroppe frem. De byder sig til i bar overkrop. De lægger op til kameraet og kigger frækt ind i linsen. Udfordrer den kvindelige beskuer. Omgivelserne, de befinder sig i, ser ofte også ganske indbydende ud. Man ser dem ligge og sole sig på en strand, eller de er aktive i solen, hvor de surfer selvsikkert på havets blå bølger.

Man kan også se dem sidde casual henslængt på en vuggende yacht et sted ude i Middelhavet, mens de nyder et glas spumante. De kører på store motorcykler, hiker eller står på ski i bjergene. Så kan det godt være, at de flytter senere væk hjemmefra og har et tættere forhold til deres mor end os nordeuropæere, men er det ikke bare tegn på, at de har sundere familierelationer?

Jeg erkender, at kemien imellem de varmblodige sydeuropæere og det noget køligere vikingeblod, som jeg selv har i årerne, nogle gange kan slå gnister. Store gnister. Samtidig er det også det, jeg tænder på.

Passionen!

Det er aldrig kedeligt. Efter et intenst skænderi er der ikke noget bedre end en god omgang fræk sex i knaldhytten.

Så det kan godt være, at du er god til at tage opvasken og slå græsplænen i haven, men det får altså ikke mit blod til at boble. Og nej, vi mødes heller ikke over køledisken i Netto.

Jeg skal have en varmblodig mand, der tør at tage mig på køkkenbordet - hasta la vista, baby!