Præsident Trump ville sidste år æde Grønland i en stor mundfuld.

Nu vil USA skære portionen op i mindre bidder, for appetitten er ikke blevet mindre. Og vi skulle forestille os at være allierede? Danmark og USA skal spille med åbne kort over for hinanden og være tydelige i meldingerne.

USA lader, som om de er nyforelskede i Grønland, Færøerne og Danmark. Men det er en dårligt kamufleret afledningsmanøvre, for det er såmænd moderne imperialisme pakket ind i fint papir. 'America First' lyder budskabet jo meget ærligt fra 'over there', så jeg tror på julemanden og nisser, før jeg falder for deres 'sweet talk'. Jeg kan fortsat mærke de amerikanske jernnæver i fløjlshandskerne.

USA forærer Grønland 87 millioner kroner og får maksimal opmærksomhed. Men inden vi falder i svime over gavmildheden, skal beløbet sættes i den rigtige sammenhæng, for pengene skal stort set bruges til at aflønne amerikanere. Desuden svarer beløbet kun til Danmarks tilskud til Grønland hver uge – året rundt. Bare lige for at få proportionerne på plads.

Det interessante er, at pengegaven skal ses som en del af en kæde. Det hænger blandt andet sammen med USA’s nye store konsulat i Nuuk, at den amerikanske repræsentant i Grønland rejser midnatssolen sort på propagandatur rundt i alle afkroge af samfundet, at de tilbyder hjælp til Færøerne, og at et stort amerikansk krigsskib for første gang i årtier besøgte Torshavn sidste år og nu senest besøget af USA's udenrigsminister, Mike Pompeo.

International politik er som et spil skak, hvor man ikke kan forstå hver enkelt træk isoleret. Den naive spiller uden overblik ender som snack for de store. Rigsfællesskabet og lavspændingen i Arktis risikerer at ende som skakmat. Hvad stiller vi op, hvis Rusland og Kina også ønsker konsulater og donerer pengegaver?

Pompeo prøver at charmere sig til øget militarisering af Arktis. Det er konklusionen efter besøget i Danmark, hvor det helt nødvendige kritiske modspil fra Danmark endte som en tam omgang. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) burde i den situation levere 'straight talk' og klart og tydelig afvise amerikanske forsøg på at hamre kiler ind i rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Den danske regering skal stå fast på Arktis som lavspændingsområde, for der er ikke brug for en ny koldfront mellem stormagterne. Den eneste oprustning, Arktis har brug for, er i kampen mod forandringerne i klimaet, og der er brug for, at USA melder sig ind i Parisaftalen.

Mike Pompeo besluttede kun at blive interviewet af en enkelt journalist, så arrogant tager han åbenbart på demokratisk debat.

Det endte med tåkrummende tomgangssnak på tv, hvor journalisten hverken sprogligt eller fysisk kunne skjule sin næsegruse beundring for USA og Pompeo. Johannes Langkilde lød som Jeppe i baronens seng, der slet ikke kan tro sit eget held. Hverken pressen eller regeringen skal være underdanige eller dikkende lammehaler på amerikanerne.