Støj, støj, støj, støj.  Der er støj allevegne. Døgnet rundt - fra morgen til aften udenfor, indenfor. I skoven, på stranden. Stort set overalt.

Fraværet af stilheden er nærmest larmende og ikke mindst ubehagelig. Og kloge hoveder (det er ikke mig) mener, at for meget og konstant støj er decideret farligt for os mennesker.

Jeg hører til dem, der bor på en helt almindelig villavej i en forstad til København. Ejendomsmæglerne kalder mit hood for ’smørhullet’ i kommunen, fordi det ligger nogenlunde lige langt fra Lyngbyvej, S-togsskinnerne og Bernstorffsvej.

Så ja, mega centralt, og vi klager ikke. I hvert fald ikke over det! Problemet er snarere, at den evindelige susen fra trafikken er noget, der følger med, og derfor noget, vi bare må leve med. Eller skal vi?

At bo i et moderne samfund er at bo med støj på linjen konstant. I øjeblikket er der f.eks. vejarbejde på vores vej.

Det starter klokken 8 om morgenen og slutter klokken 15 om eftermiddagen. Syv timer med grave- og asfaltmaskiner, der hakker, skraber, rumler og bipper, hver gang de bakker. Av mit øre!

De søde mænd i maskinerne har høreværn på. Det hører ligesom ikke til i en almindelig husholdning som vores.

Hospitalet ligger ikke så langt herfra, så lyden af sirener når dagligt vores vinduer. Om natten mellem klokken tre og fire kommer avisbuddet på sin knallert med morgen- (eller nat-) avisen. Op og ned ad samtlige indkørsler på vejen og alle nabovejene.

DM i indsamling. Studieværterne Line Baun Danielsen og Peter Mygind gør sig klar til prøve. I baggrunden kan Carsten Bang skimtes.
DM i indsamling. Studieværterne Line Baun Danielsen og Peter Mygind gør sig klar til prøve. I baggrunden kan Carsten Bang skimtes. Foto: Nanna Kreutzmann
Vis mere

Og ja, det er bestemt en luksus. Blot skal man huske at holde vinduerne lukkede, hvis man gerne vil sove igennem.

I weekenderne er der ofte fest på det nærliggende gymnasium. Ligesom græsplænerne skal slås, og bore-, save- og trykspulemaskiner svinges lystigt i kvarteret, når nu vi har fri. Det gør jeg også selv.

Børnene får fripas til at lege og larme ubegrænset på nabolagets utallige trampoliner. Det lyder jo umiddelbart hyggeligt og fredsommeligt. Så hvor vil jeg egentlig hen med det her?

Jo, støj er ikke sundt. Støj er blevet noget, vi ikke længere kan vælge fra - bortset fra i togenes stillekuper, på en afsides svensk ødegård eller i de norske fjelde langt væk. Men STILHED burde jo være en menneskeret – et tilvalg og noget, vi alle kunne gøre krav på.

Jeg lever selv med konstant tinnitus i mit ene øre efter mange års brug af øresnegl på jobbet. Det har jeg trænet mig selv i at ignorere – sådan nogenlunde.

Men når støjen andre steder fra bliver for larmende, må jeg ty til ørepropper – som lige nu, hvor maskinerne rumler udenfor, og jeg skal skrive. Ørepropperne er også et must om natten, hvis jeg vil være sikker på en ubrudt nattesøvn.

Og lige præcis det sidste er en nødvendighed for ALLE mennesker: At vi får en ordentlig nattesøvn for at kunne fungere, præstere og navigere i en krævende dagligdag.

En dagligdag, der i øvrigt byder på endnu mere støj fra videoskærme, åbne kontorlandskaber, folk. der taler i mobiltelefon ’for åbent tæppe’, skraldebiler, flyvemaskiner, busser, biler… Puha, kan vi snart få noget RO!

Vi burde indføre langt flere støjfri zoner. Støjfrie timer på natten, hvor alle lærer at respektere stilheden og slukker for radioen eller tv’et.

Eller måske endda støjfrie søndage! Jeg husker selv de bilfrie søndage, da jeg selv var barn for en halv krig siden.

Dengang tvang oliekrisen danskerne til at lade bilen stå om søndagen og i stedet tage cyklen eller den offentlige transport.

Tænk, hvis vi på samme måde besluttede at lade STILHEDEN herske. Talte stille til hinanden, gik ture i skoven og nød fuglene.

Hav en dejlig, stille weekend.