Vidste du, at man kan have pikhud på fingrene? Jeg vidste det ikke, men ordet står i Den Danske Ordbog, og folk har vistnok brugt det gennem flere år.

Nu er jeg også en lidt sendrægtig mand. Jeg opdager de fleste ting langt senere end andre mennesker. Det kan godt være en ulempe, hvis man som jeg lever af at lave nyheder. Omvendt har det den fordel, at man får en vis afstand til tingene.

Det er den afstand, jeg har oplevet i ugens løb, hvor jeg har siddet og scrollet mig igennem alle de tilføjelser til det danske sprog, som man kan finde i Den Danske Ordbog på ordnet.dk. Alene fredag kom der 780 af slagsen, og som altid bliver jeg lidt svimmel ved nye ting.

Vi har f.eks. ikke brug for ordet glimragende. Det er et grimt ord, som ikke tilføjer os noget. Det må være opfundet af folk, der også synes det er sjovt, når andre falder ned af en trappe.

Jeg har det også svært med ord, der ligesom menstruationskop næsten fortæller for meget. Ikke fordi den kvindelige cyklus på nogen måde skal skjules i sproget, men fordi billedet er lige tydeligt nok. Too much information, som man vil sige på nudansk. Hvad bliver det næste? Forhudsmassage?

Vi taler et sprog, som er sat sammen af lige dele opfindsomhed og fejl. Det var godt set at opfinde banditihabit og pøbelvælde. Til gengæld er det er det mærkeligt, at vi har kasseret ordet ulempe og erstattet det med bagdel. Skal det forstås således, at det fremover er en bagdel at sidde for længe på sin store bagdel? Og helt irriterende er det, at selv min egen branche har droppet ordet risiko og i stedet lystigt spørger folk på skærmen, om der er en chance for jordskælv.

Hvornår holder vi op med at sige, at chefen er god ved de ansatte, når han i virkeligheden er god ved medarbejderne? Du kan nemlig godt blive ansat, men det gør dig ikke til en ansat. Det er også muligt, at staten anser os alle for at være personer, men det betyder ikke at otte personer døde i et trafikuheld. Det var mennesker der omkom.

Jeg ved godt, at jeg er irriterende lige nu. Halvgamle mænd, der korrekser deres omgivelser, er fucking nederen. I USA kalder de det en grammatiknazist. Men jeg gør det som altid kun i offentlighedens tjeneste, fordi sproget om noget er det, der får os til at hænge sammen.

Derfor er jeg glad for, at sjællænderne nu har importeret ordet træls fra Jylland. Til gengæld vil det styrke os som folk, hvis vi holder op med at nedgøre dygtige unge kvinder til 12-tals-piger. Og jeg hader i øvrigt, at ordet perker nu næsten er blevet street smart.

Jyderne må gerne droppe tendensen til at starte alting. Man kan godt starte en bil, men man kan ikke starte et kærlighedsforhold. Københavnerne skal holde op med at sige sigt. Og de kære mennesker på Fyn må rigtig gerne og i al fremtid undlade at slutte sætninger med ik’os da.

Til gengæld, kære sprogfæller, skal vi glæde os over de ord, der på et splitsekund fortæller hele historien: Flaskedreng, gardinbus, hundelufter, hestelort og fedmeepidemi.

Det samme kan man måske også sige om den der pikhud, jeg nævnte før. Og så alligevel måske ikke, for hvordan ser sådan en egentlig ud? Vil mænd i tusindtal denne weekend nu bøje sig fremover for at kigge nærmere på sagen? Og vil de være enige bagefter? Dansk Sprognævn må skride ind. Sproget må ikke splitte os. Og slet ikke bøje os.