Jeg skammer mig. Meget.

Jeg skammer mig meget over min opførsel.

Igennem de sidste 10 år har jeg begået overgreb på overgreb på kvinder. De fleste i løbet af en enkelt uge…: Roskilde Festival. Men desværre også resten af året.

I en klassisk omgang ølbowling på Roskilde Festival kan dommeren pludselig finde på at råbe:

»Den, der først får et kys fra en af det modsatte køn, har vundet!«

Og så går jagten ellers i gang. Find den første pige, kys hende og løb tilbage til din stol og din varme øl.

Hold kæft, jeg fik mange kys. Og mange af de kys endte også senere hen i teltet. Jeg tror ni ud af 10 gav udtryk for, at de syntes, det var sjovt... Overvældene måske, men altså... De grinede.

Hvad med den sidste ud af de 10? Den sidste der måske har følt det som et overgreb? Tss... hende ignorerede vi… og hvis hun var så modig og sige fra, så råbte vi noget i stil med »slap af! Det Roskilde!«.

Roskilde Festival. Arkivfoto.
Roskilde Festival. Arkivfoto. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Jeg skammer mig så meget.

Men det virkede jo. De fleste blev glade, og jeg scorede herre mange damer på det. Men prøv lige at hør: Jeg scorede damer på at forgribe mig på dem først. Uden at spørge. No means fucking no, og en berøring, et kys eller samleje uden samtykke er et fucking overgreb - også selvom DU synes 'det ville være luksus, hvis det skete for dig'.

Jeg er sindssygt godt opdraget. Jeg har altid lært at respektere kvinder og opføre mig ordentligt. Alligevel har jeg været et svin. Et kæmpe svin.

Er det min mors skyld? Nej. Opdragelsen fejlede intet. De fleste af mine venner er også godt opdragede. Hvorfor gjorde vi det? Hvorfor 'ignorerede' vi et nej eller havde forventninger om, at pigen skyldte os noget, nu hun var taget med hjem?

Fordi vi fik lov.

Ingen stoppede os eller sagde fra. Vi lærte i en ung alder, at der ingen konsekvenser var ved at være en liderlig, ung knægt, der bare skulle have fisse. Gang på gang hørte vi historier om ham den seje, der havde snavet den ene efter den anden pige til festen. Han havde endda fået et blowjob på toilettet, selvom hun ikke havde lyst til at starte med. Altså… Hvis det nu VIRKELIG var så slemt og traumatiserende for hendes liv, så havde hun vel sagt fra? Sådan så vi drenge på det.

Det argument køber jeg ikke i dag. Jeg er blevet klogere. Men jeg skammer mig stadig så meget.

Der er en masse faktorer og indgroede magtstrukturer, der gør det ekstremt svært at sige fra i en eksempelvis one-night stand-situation. Du vil næsten altid være pigen fysisk overlegen. Hun vil måske føle sig i fare, hvis hun siger fra. Hun føler måske hun skylder dig noget.

Måske giver du hende dårlig samvittighed. Måske spreder du rygter om, at hun er stram og en narrefisse... »Jamen fuck, hvad han siger om mig, så længe jeg har mit på det rene..«

Ja, det er nemmere sagt end gjort. Når man er en 16-årig pige, der lige er startet i 1.g, er det pisse fucking svært at være til, og man vil for alt i verden ikke have spredt nederen rygter om sig selv.

Jeg har aldrig været bevidst om, hvor forfærdeligt det må have føltes for pigerne før #Metoo. Hvordan kan jeg, som er så godt opdraget, gøre noget så respektløst som at ignorere en kvindes nej? Hvordan kan SÅ mange kvinder have været udsat for overgreb, når så få mænd står frem og siger at de har begået et?

Fordi vi ikke vidste det. Jeg vidste ikke, at det jeg gjorde var forkert. Eller jo, jeg vidste måske godt, at det ikke var det 100 procent rigtige at gøre, men altså... Mine venner slap afsted med det. Så kunne jeg vel også?

Jeg skammer mig så meget.

Jeg ved, at jeg med det her indlæg nu skal høre på, at jeg er en voldtægsforbryder, no means no og jeg ved ikke hvad. Men er du den type, der kunne finde på at anklage mig, så tænk lige over, om det har den ønskede effekt. Vi har samme mål du og jeg. Jeg vil overgreb- og voldtægtskulturen til livs ligesom dig. Jeg vil dele min historie og tale ud, så andre drenge kan lære af de fejl, jeg har begået.

Følgerne af #Metoo har åbnet mine øjne for en verden, jeg ikke anede eksisterede: Kvindens.

Det kan ikke forsvares eller retfærdiggøres, at jeg har været en idiot. Men debatten kan nuanceres.

Vi drenge skal fucking lære at respektere et nej. Jeg har lært det. Desværre 10 år for sent.

Jeg ved, jeg lider af privilegieblindhed og stadig har meget at lære på det her område. I stedet for at slå mig i hovedet på grund af det, så hjælp mig med at se. Herfra skal i hvert fald lyde et stort undskyld til alle jer, hvis grænser jeg har overskredet. Undskyld.

Og til dig, MAND, som tror jeg er ude på at score billige point hos feministerne. Kom ind i kampen. Det kan kun gå for langsomt med at åbne øjnene.