I dag er jeg bange. Bange for, hvor vi er på vej hen. Når flygningelejre bliver brændt ned i Sverige, Trump stigmatiserer en hel gruppe mennesker ved at lukke grænserne, højreekstremistiske bevægelser skyder op og grupper som 'Generation Identitær' forsøger at forhindre redningsskibe i at redde flygtninge op af vandet i Middelhavet - så er jeg bange.

Skriv debatindlæg til B.T. ved at sende en mail til btdebat@bt.dk.

Det kan godt være, at jeg er priviligeret og heldig. Jeg bor i Danmark, jeg har ytringsfrihed, jeg er veltalende og fornuftig og vil med al sandsynlighed kunne tackle de udfordringer, livet vil møde mig med i fremtiden. Men hvad med mine børn? Mine brune børn?

Hvad med Danmark?

Hvis Danmark fortsætter i den retning, hvor vi har takket nej til kvoteflygtninge, vi ved lov har TVUNGET kvinder til at tage burkaen af, fordi vi er bange for, at de har fået TVUNGET det på, vi sender folk tilbage til stening og tortur, og vi gang på gang insisterer på vores ret til at tegne og sige, hvad vi vil - selvom det sårer andre; hvor skal jeg så sige, at jeg kommer fra, når jeg er er ude i verden, hvis jeg skammer mig over mit land?

Lior Foighel, skuespiller og blogger Vis mere

JA, vi har ytringsfrihed i Danmark. og JA du må tegne lige, hvad du vil. Men hvorfor gøre det? Hvorfor vil du tegne en tegning, der tydeligvis provokerer en masse mennesker? Fordi du må?

»Jamen jeg er kristen og ville aaaldrig blive sur, hvis nogen tegnede Jesus.«

Tillykke. Men det forholder sig altså sådan, at der er nogen, der har det anderledes end dig, Carsten.

Vi skal bevare vores ytringsfrihed! Ja!.. Men jeg går da heller ikke op til din mor og kalder hende en luder! Bevares, jeg har da ytringsfrihed, så jeg må jo godt, men det ville være respektløst. Ligesom det er respektløst at tegne en tegning, der gør andre mennesker vrede og kede af det, selvom du har ret til det.

Hvordan er debatten om danskhed kommet ned på et så lavt niveau, at vi snakker om, hvad folk skal spise, og hvad vi skal fejre og ikke fejre for at være danske?

Det er SÅ hyklerisk, når vi snakker om integration og danskhed. Er du brun og spiser kebab juleaften, er du ikke dansk. Er du hvid og spiser kebab juleaften, så er du bare en dansker, som jo har det frie valg til at vælge - en dansk værdi vi vægter meget højt. Det er så tydeligt, at integration i Danmark ikke handler om at integrere, men at assimilere. De skal ligne, tænke og være som os. Men når danskere er bosat i udlandet, er det lige omvendt, der skal det danske sprog og de danske værdier bevares for enhver pris.

Når elevrådsformanden Jens Philip Yazdani får at vide af Martin Henriksen, at han ikke er dansk, hvad får det så ikke alle andre brune i Danmark til at tænke? Når DF stiller et forslag om et udgangsforbud efter kl 20 for unge i ghettoerne, hvad får det så ikke de drenge, som passer deres skole og job, til at føle? Når ordet terror automatisk får dig til at tænke på muslimer, hvor er vi så på vej hen?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at hvis vi forsætter på den her måde, så går vi en trist fremtid i møde.

Det er tankevækkende at tænke på, at den by i Danmark, hvor der bor flest mennesker med forskellig baggrund, kultur, religion og seksualitet, er den by, som er mest åbensindet og tolerant. Vi er NØDT til at komme ud og møde hinanden, lære hinanden at kende og slukke for vores indre, destruktive monolog om, hvordan andre helt sikkert snyder i skat, nasser på samfundet, er medlem af en bande eller what ever, vores hoved kan finde på. Sandheden er ofte en helt anden, som vi kun får at se, hvis vi tør at åbne os op.

Afslutningsvis vil jeg sige TITUSIND gange TAK til Sverige. I tog imod min morfar under anden verdenskrig, og I mødte ham ikke med sætninger som:

»Du kommer bare for at nasse på vores samfund«, »Tag hjem til, hvor du kommer fra jødesvin« eller »Vi vil ikke have sådan nogle som jer.«

Hvis ikke I havde taget ham ind, havde jeg aldrig været her i dag.

Heja Sverige! Kom så Danmark!