Det var i midt 90'erne. Jeg var i LA på en arbejdsopgave, men havde aftalt at mødes med en veninde en dag ved Malibu Beach.

Lige den dag – skulle det vise sig – blev der optaget et afsnit af 'Baywatch', den legendariske tv-serie om livredderne ved den californiske kyst. Selvfølgelig måtte vi tæt på, så vi kunne få lov at spille statister.

Vores passive medvirken blev efterfølgende belønnet med et signeret foto af David Hasselhoff, producenten og hovedrolleindehaveren. Jeg har det endnu. Med personlig hilsen.

Alt det kom jeg til at spekulere på i nat, da jeg ikke kunne sove og derfor stod op og tændte for fjernsynet. Her viste de nemlig det allerførste afsnit af serien, som siden har rundet 243 afsnit i alt. Jeg må være ærlig at sige, at jeg aldrig før har set 'Baywatch', men i nat stod det lysende klart for mig, hvorfor den blev så populær.

Flotte mennesker på en lækker strand. Alle mulige små hverdagsproblemer blandet op med højspændte dramaer i de farlige bølger. Og så en masse flirt og fest. What's not to like?

Helt ærligt: Jeg savner noget af den der tilværelsens lethed, der forsvandt, fordi 10'erne kom og skyllede en bølge af alvor ind over os, så vi har været nødt til at tage stilling til alt lige fra: 'Hvilken bank kan jeg stole på?' til 'hvad tør jeg spise?' og 'hvilket køn er jeg overhovedet?'

Der er lige nu en vældig debat på landets gymnasier, hvor flere og flere insisterer på at være et hvilket som helst køn, fordi de ikke vil sættes i bås. Det havde du ikke hørt om? Nåh, men så lad mig fortælle dig, at de unge p.t. påkalder sig retten til at være en person og ikke nødvendigvis en pige eller dreng.

Kønnet afhænger af, hvad man føler, og det kan faktisk variere fra dag til dag. Der er for nuværende flere end 60 registrerede betegnelser for køn. For mig er det lige så kukkuk, som da man i 60'erne eksperimenterede med LSD i troen på, at man derigennem fandt den egentlige sandhed.

Jeg har virkelig ondt af disse unger, for det er muligt, at det giver en håndsrækning til de få tvivlere, men for langt de fleste må det være frygteligt forvirrende.

Og så kan man i øvrigt vælge sin seksualitet helt frit – heldigvis – rettet mod det samme eller det modsatte køn. Det kan i konteksten være lidt svært at tage en snak med de unge om, hvad modsat køn overhovedet er for en størrelse.

Men hvis man kigger på sammensætningen af hormoner, så kan jeg i hvert fald afsløre, at dem, vi i klassisk forstand kalder mænd og kvinder, ikke er udstyret med den samme pakke hormoner. Vi er forskellige… Mænd kan f.eks. heller ikke føde børn, og det siger jeg ikke for at sætte mænd i bås eller udelukke dem fra muligheder.

Bogen 'Du er jo ateist', som udkom for ganske nylig, er endnu et godt eksempel på, at nogen insisterer på ikke at bekende sig til noget som helst i troen på, at de så ikke fordømmer nogen. Og så ender de med derigennem at skabe en stribe formaninger og fordomme, som til forveksling ligner noget fra en trosretning (ateisme?).

Helt personligt kan jeg ikke komme i tanker om noget mindre sexet end en ateistisk, vegansk, cis-kønnet person uden politiske holdninger, men det er sikkert også umoderne at være sexet, så who cares? Heldigvis har jeg nu 242 afsnit af 'Baywatch' til gode, og dem kan jeg så sidde og hygge mig med, mens ungdommen går på barrikaderne.

Kære unge mennesker, I gør bare, hvad I skal, men til jer, der har valgt at stå i forretning: Gider I ikke godt at slå ordet 'mintgrøn' op? Jeg har nu været overalt i København for at finde en mintgrøn T-shirt. Ingen ved tilsyneladende, hvad det er for en farve.

Alle de unge ekspedienter stikker mig flaskegrøn, neongrøn, armygrøn og turkis. Men mintgrøn er en ret præcis farve, som ikke kan diskuteres.

Som ikke kan defineres ud fra en følelse eller overbevisning. Mintgrøn er muligvis et levn fra 80'erne, men hvis I googler, vil I opdage, at vi dengang i 80'erne havde ret mange andre fede ting, som I også gerne må låne. Ja faktisk: I hugger bare løs.