Jeg blev målløs, da min mand fortalte om sin drøm

»Elsker du stadig din kone lige så meget som for 25 år siden?«, »Bliver sex også trivielt hos jer indimellem?«, »Hvordan styrer I jeres jalousi?«

Spørgsmålene spilles nysgerrigt op til min mand og jeg på scenen, mens vi både opløftet og tænksomme svarer på dem på skift.

Vi er på turné i det sønderjyske med vores nye foredrag 'KærlighedsMod – scener fra et bæredygtigt åbent ægteskab'.

Publikum er både mænd og kvinder mellem 40 og 70 år. Der er mange par. Jeg fornemmer, at en del af mændene er blevet lokket med, men de ser nu ikke ud til at have travlt med at komme hjem til skærmene.

Mens vi pakker sammen, kommer et par på omtrent vores egen alder op til os, og de har tydeligvis noget på hjerte:

»Nu har vi fået taget mod til os, så må vi lige spørge jer: Det er begge vores andet lange parforhold, og vi synes, de samme slags problemer fra hver vores første ægteskab er ved at gentage sig: Mener I virkelig, at ved, at vi hver især gør flere gode ting for os selv, udlever flere af vores egne drømme alene, så ender det med, at vi får det bedre sammen?«

Vi elsker, når vi kan høre, at folk virkelig har lyst til at rykke sig, og giver os derfor god tid til at svare:

»Jo, det mener vi faktisk. Hvis I er et par, der er vant til næsten at gøre alt sammen og har været i en konstant strøm af kompromisser i fællesskabets og godhedens navn, ender I med at undertrykke jer selv. Frustrationerne vil så komme ud maskeret som spydigheder, irritation, vrede, beskyldninger osv. Samtidig bliver der for lidt nyt, for lidt spænding og polaritet, og netop det er en dræber for jeres intime liv. Tag hver på en uges ferie eller på kursus med hver jeres bedste ven eller veninde – sørg for INGEN kontakt at have – og se så, hvad der sker, når I kommer hjem!«

De så begge lidt skeptiske ud, men samtidig kunne jeg mærke noget boble i dem, da manden trak i konen: Kom skat, vi skal hjem og bestille hver vores drømmerejse.

Da vi ruller ud i natten og har et par timer foran os, inden vi endelig er hjemme igen, kigger jeg kærligt på den udholdende chauffør og mærker en dyb taknemmelighed. Vi har hver især været freelancere og selvstændige med hver vores passion gennem over 20 år, som vi har støttet hinanden i.

Vi har altid givet hinanden rigtig megen frihed, som når min eventyrer skulle på lange ekspeditioner. Nogle gange har jeg også været med og arbejdet med modeller i de latinamerikanske lande, nogle gange har børnene været med.

I vores tid sammen har vi haft flere fælles projekter; som da vi købte en nedlagt mølle og istandsatte den over et år med hjælp fra hele familien, eller da vi byggede en beboelseshestevogn, købte to fede fjordheste og på jomfrutur kørte fra Skagen til Schackenborg, da børnene var et og fire år. Eller når vi har haft unge dansk-argentinere boende i halve til hele år.

Men nu er vores livsformål smeltet sammen: at nyde og udfordres af samlivet, mens vi inspirerer andre mennesker til at få den der svære kærlighed næret med rette gødning, så den kan gro og komme til at blomstre i fuldt flor.

Gå ud i livet, kære elskende, og prøv af, hvad der virker for jer af diverse tilbud rundt i landet af parforholdskurser, tantramassage, danseevents, bevidste foredragsaftener. Sæt tid af, kærligheden vokser ikke af sig selv, den skal krammes og kæles for – den skal ses og fremelskes.

Om tre måneder kan vi fejre vores sølvbryllup. Min mand drømmer sgu om æresport og morgenmusik. Jeg måbede, da han fremsagde ønsket til vores børn forleden. Skat, skulle vi ikke hellere på dagen snuppe den charterrejse, vi aldrig har været på?

Vi har valgt at følges ad i alle årene, men vi er ikke overbeviste om, at kærlighed til døden os skiller er det rigtige for alle par. For mange er det rigtige at have flere serielle, lange parforhold. For nogle er det skønt at være alene i nogle af sine leveår efter måske et langt ægteskab. Og for nogle andre er det rigtige mest at have mere uforpligtende forbindelser.

Der er ikke én løsning på kærlighedens former, men vores erfaring fra os selv, venner, familie og klienter er, at det er værd at kæmpe for kærligheden.

Har man elsket hinanden engang, kan man ofte med kærlig støtte finde ind til det igen. For dybest set handler alle ægte kærlighedsforhold om, at din(e) partner(e) spejler den kærlighed, der findes inde i dig. Og har du ikke kærlighed til dig selv, vil dine parforhold i sidste ende altid lide havsnød.

Så mine sidste ord efter dette års kærlighedsrejse med dig, kære læser er:

Elsk dig selv som din næste!