Boris Johnson var både doven, inkompetent, ubegavet og farlig. Det er den sønderlemmende kritik fra den britiske premierministers tidligere chefstrateg og guru Dominic Cummings.
I en hudløs udlevering af Storbritanniens regerings tilsyneladende fuldstændige mangel på overblik under coronakrisen fortalte Cummings i Underhuset, hvordan pandemien blev håndteret fra Downing Street 10 – mange kommentatorer tabte kæben.
Det kan virke som en Monty Python-sketch, men det blev grangiveligt overvejet at lade Boris Johnson inficere med covid-19 på landsdækkende tv for at vise, at der ikke var noget at være bange for.
Nu gik lige det jo af sig selv uden en tv-indsprøjtning. Premierministeren, der pralede med at have givet hånd til alle, han mødte, blev selv dødeligt syg af virus og indlagt på intensivafdeling.
Men Johnsons absolutte mangel på forståelse for krisens alvor og hans tilsyneladende ligegyldighed over for pandemiens ofre – 150.000 i Storbritannien – var rystende læring.
Dominic Cummings bekræftede, at premierministeren under et møde havde råbt højt, at han hellere ville have bunker af lig end risikere en ny nedlukning.
Kan man stole på, hvad Cummings siger? Ja, et godt stykke ad vejen i hvert fald. Ingen tvivl om, at den forsmåede rådgiver ønsker hævn over Boris Johnson. Men Cummings, der både sikrede brexit og Boris Johnsons store valgsejr i 2019, bliver anset som en skånselsløs, måske ligefrem skruppelløs strateg. Men han anses også for at være troværdig og for at kunne udøve selvkritik.
»Sandheden er, at alle fremstående ministre, chefer og rådgivere som mig selv leverede langt under, hvad offentligheden måtte forvente i en krise som denne. Regeringen svigtede, da folket havde allermest brug for den,« sagde Cummings i Underhuset.
Der er næppe mange regeringsrådgivere af samme kaliber som ham i andre lande. Og hvis der er, så holder de formodentlig mund med, hvad de ved om håndteringen af pandemien. Men Cummings' åbenmundethed giver et indblik ind i et forestående opgør om, hvordan vi håndterede den mest akutte krise i vores levetid.
Storbritanniens håndtering af den første del af krisen var også exceptionel katastrofal, men det betyder ikke nødvendigvis, at andre regeringer var fejlfri. Og briterne viste sig jo, i modsætning til EU, særdeles kompetente, da det gjaldt vaccinefremstilling og udrulning.
Cummings' frontale angreb på sin tidligere chef og sit lands håndtering af pandemien var absurd teater, men netop Cummings' åbenhed og frygtløshed har givet briterne en mulighed for konkret at håndtere uduelighed og slendrian.
Sundhedsminister Matt Hancock kan meget vel blive det første offer. Han var ansvarlig for, at tusinder af patienter blev udskrevet fra hospitaler og kørt tilbage til deres plejehjem uden test og forholdsregler. Det kostede MANGE liv.
Af mange grunde kunne man ønske sig en Dominic Cummings i egne rækker nu. En person helt tæt på de afgørende beslutninger, som uden frygt for personlige repressalier offentligt fortæller om krisehåndteringen: det gode, det onde og det grusomme.
Jeg tror, at mange af os ville blive overrasket over, hvor meget politiske hensyn trumfede videnskab og fornuft på afgørende tidspunkter i krisen. Det kan næppe finde sted i den danske centraladministration.
Man kan måbe over dramaet i det britiske Underhus forleden. Men man kan også vælge at se Cummings' hudløse gennemgang af katastrofale svigt som udtryk for et virksomt demokrati, der tør tage betydningsfulde slagsmål. Spørgsmålet er, hvor åben processen bliver på vores egen hjemmebane?
