Er et monarki i overensstemmelse med demokrati, kendetegnet ved frie valg, flertalsbeslutninger, vedtaget i et folkevalgt parlament, lighed for loven og almene menneskerettigheder?

Umiddelbart må svaret være nej, for monarkiet indebærer nemlig, at nogen fra fødslen af er bestemt til at blive statsoverhoved, og at medlemmerne af en bestemt familie er født til have privilegier og er hævet over almindelig lov og ret. Alt sammen noget, der strider mod selve demokratiets kerne.

Ja, det bliver af og til sagt, at Danmark, fordi det er et monarki, derved kommer i gruppe med en række lande, vi normalt nødigt vil sammenlignes med, eksempelvis Saudi-Arabien.

Det er imidlertid kun rigtigt ved en umiddelbar og formalistisk betragtning. Man kunne med samme ret hævde, at Danmark, dersom republikken blev indført her, ville komme i gruppe med en række andre lande, vi meget skulle have os frabedt at blive sat i bås med, såsom Syrien, Cuba, Nordkorea, Rusland, Kina eller – for at tage nogle regimer, der ikke længere eksisterer – Nazityskland og Chile under diktatoren Pinochet.

For det er nemlig at fokusere på etiketten frem for det reelle indhold, på den ydre fremtræden frem for på den indre virkelighed. Et lands styreform afhænger nemlig af meget andet end, om statsoverhovedet er en arvelig monark eller en præsident.

Vist bryder vi os ikke om at blive sammenlignet med Saudi-Arabien, men gerne med moderne monarkier som Sverige og Norge.

Det er heller ingen ønskeposition at være i gruppe med de førnævnte republikker, men til gengæld vil republikker som Finland eller Island nok være nogle, man som dansker ikke har noget imod, ens land bliver stillet sammen med.

Demokrati og borgerrettigheder er altså ikke et spørgsmål om monarki eller republik.

Der findes monarkier, hvor sådanne goder i meget høj grad er blevet gennemført, og der findes republikker, hvor befolkningen helt eller delvist er berøvet disse goder. Og omvendt.

Når Danmark har monarki som statsform, men i øvrigt er et velfungerende demokrati, så har det historiske grunde. Tidligere var monarki en nærmest enerådende statsform i Europa. Sådan er det ikke længere.

Michael Bregnsbo, historiker. Han er lektor på Syddansk Universitet og har især beskæftiget sig med dansk og europæisk historie i perioden 1500-1900.
Michael Bregnsbo, historiker. Han er lektor på Syddansk Universitet og har især beskæftiget sig med dansk og europæisk historie i perioden 1500-1900. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Mange europæiske monarkier er med tiden blevet erstattet af republikker. Når det ikke er sket i Danmark, er det, fordi monarkiet her har formået at følge med tiden og tilpasse sig samfundsudviklingen. I lande, hvor monarkerne ikke magtede det eller måske ligefrem bekæmpede udviklingen i retning af demokrati, blev monarkierne mere eller mindre brutalt fejet af banen – for eksempel Frankrig i 1792 og 1870, Tyskland i 1918, Italien i 1946 og Grækenland i 1975.

Monarki er altså i sig selv hverken fremmende eller hindrende for demokrati, det kommer helt an på den historiske sammenhæng og de samfundsmæssige omstændigheder. For eksempel satte kong Konstantin sig ikke imod 'oberstkuppet' i Grækenland i 1967, hvorimod hans svoger, kong Juan Carlos, med sin resolutte stillingtagen for demokratiet fik opløst et militært kupforsøg i Spanien i 1981.