Tinders veje er uransagelige…

Dating-appen Tinder er, hvad det er. Og mest af alt, hvad man gør det til. Nogle kvinder efterlyser flere lækre, frække mænd. Mænd, at kvinderne vil sex og ikke har så høje krav. Jeg savner mest et åbent sind fra alle parter…

'Jamen, er Tinder ikke bare sådan en sex-klub?'

'Jo, det tror jeg. Men jeg aldrig selv har prøvet det…'

Kort før jul står jeg ved en lukket fest og venter på en ven, der har inviteret mig med som ledsager. En gruppe mænd diskuterer Tinder, og hvad det egentlig er for noget.

Da jeg skal have tiden til at gå lidt, kan jeg ikke lade være med at blande mig:

'Har I gang i en større Tinder-diskussion?' spørger jeg med et stort grin.

'Ja! Kender du Tinder?'

Lidt tøvende bekræfter jeg, og pludselig står jeg midt i flokken og præsenteres som Tinder-oraklet:

'Hey, hende her er Tinder-ekspert!'

Og så hagler spørgsmålene ned over mig – især om sex. Og Tinders rolle i den forbindelse.

Egentlig undrer det mig ikke. Tinder har i en del år haft tilnavnet 'knalde-appen', altså et kontaktforum for folk med 'kløe i mellemgulvet'.

Men til det må jeg svare:

'Det er det også, men ikke kun. Tinder er, hvad du gør det til. Vil du blot have sex, kan du godt bruge Tinder. Men hvis du virkelig kun vil have sex, er du bedre tjent med scor.dk, hvor det er mere comme il faut at tale åbent om sine præferencer i den retning.'

Det svar har det med at forarge, fordi scor.dk har ry for at være hård sex, trekanter og den store udstyrspakke. Men igen er tingene, hvad man gør det til. Ligesom du kan finde sex på Tinder, kan du finde en kæreste på scor.dk.

Men tilbage til Tinder. Kan det virkelig passe, at mænd på Tinder kan deles op i to kategorier, hvor den ene er røvkedelige, triste og helst vil ligge på sofaen med den store pose bland selv-slik, og den anden er skinhellige MAMILS på urtete og carbon?

Og er alle Tinder-kvinder frigide 'bitterfisser' med alenlange krav til mændenes udseende og pengepung?

Jeg tvivler. Ikke på at disse grupper findes her, som de gør alle andre steder ude i samfundet – også i Netto. Men der er også mange andre – det handler om øjnene, der ser. Og med hvilket sind de gør det.

Da jeg for fem år siden (ja, der sgu gået fem år) meldte mig under Tinders faner, var det med en ide om at finde en mand, nogenlunde som ham, jeg havde haft før: lidt yngre, veluddannet og gerne fra mediebranchen.

Det viste sig hurtigt at være svært at finde et match i den noget snævre kategori, så jeg ændrede taktikken til at være mere nysgerrig: Udelukker ingen og accepterer ikke alt.

Det sidste ud fra, at vi gerne skulle have nogenlunde samme værdier og ikke mindst ville det samme. Og det sidste er Tinders udfordring. For det er bare ikke det mest ærlige medie.

Langt hovedparten skriver, at de ønsker en kæreste eller et seriøst forhold, men erfaringen viser, at rigtig mange (på trods af teksten) blot ønsker sex – og gerne ONS (onenightstand).

Med tiden lærer man også at navigere i det farvand. De dejlige frække latino lovers er skam på Tinder, men en bar overkrop med tan og sixpack skriger sex, og kun sex, for mig, så dem går jeg uden om. Det er bare ikke der, jeg er.

Så hellere leverpostej og Lalandia, selv om jeg ikke er særlig glad for hverken det ene eller andet, men for mig signalerer det et mere reelt menneske.

Senest har jeg igen ændret strategi. For som en ven, fra Tinder, engang sagde, kan man ikke 'søge' en kæreste, men finde en, som man har det godt med, og har man stadig det efter et stykke tid, så bliver man vel kærester.

Derfor går jeg til det med et langt mere åbent sind, et ønske om at møde interessante mennesker, lære noget og se, hvad der kan komme ud af det – måske en kæreste, måske en god ven eller noget helt andet.

Indtil videre har jeg fundet både min murer og smed her og fået både svejse- og (keramik)drejekursus. Og da jeg for nylig stødte på en gammel klassekammerats profil, står jeg nu med en reunion.

Tinder er ikke enten et sexparadis eller kedelige mænd og sexforskrækkede kvinder. Det er, hvad det er, og ikke mindst, hvad du gør det til …