Vær nu ærlig, Løkke!

Statsministeren kan være en svær mand at gennemskue - især når det gælder hans EU-kurs.

Men på det seneste synes han at afsløre også en mere sentimental eller måske ligefrem nostalgisk side.

Som om han søger tilbage til de gode gamle dage. Dengang Venstre så sig selv som fortrop, der forsøgte at få de fodslæbende danskere til at indse, at Danmarks fremtid lå i et liberalt og meget ensrettet Europa. Ingen talte mere begejstret end Venstre for, at Danmark med fynd og klem skulle med i alt, der bragte os tættere på den stadig snævrere union.

Gennem årene blev Venstres EU-begejstring dog dæmpet af flere skuffende nederlag.

Først var der Maastricht, hvor Uffes forvaskede sokker ikke syntes at betage danskerne nær så meget som Venstre-lederen selv. Dernæst var der euroen, som danskerne trods advarsler om bål og brand klogeligt takkede nej til.

Og hvem kan glemme billedet af en lettere groggy Lars Løkke Rasmussen om aftenen den 3. december 2015, da EU-partiernes forsøg på at afskaffe Danmarks retsforbehold var faldet på gulvet?

Dagen efter skrev BT: 'Nu varsler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at resultatet vil få konsekvenser for regeringspartiets europapolitiske kurs. EU skal koncentrere sig om sin kerneopgave og ikke brede sig for meget ind over landenes selvbestemmelsesret, lyder det fra Løkke.'

Men i dag virker det desværre, som om statsministeren har viftet sin kloge eftertanke til side.

På alle europæeres uforglemmelige Europadag (jeg kan oplyse, at det er den 9. maj hvert år), lancerede Lars Løkke Rasmussen nu sin plan om at 'tale EU op'.

Som om de mange nederlag og det end ikke tre år gamle løfte om at justere EU-kursen var pist forsvundet, fortalte han til DR: »Vi har herhjemme en tendens til at gemme det europæiske lidt af vejen og kun tage det frem og støve det af, når vi skal stemme ja eller nej til noget. Det er da tankevækkende, at vi putter sådan med det.«

Og det gør han da heller ikke længere, statsministeren – altså 'putter med det europæiske'. Ifølge landets politiske leder vil EU's bankunion nemlig være et meget nyttigt sted at være for Danmark.

Borgernes tillid til banker, til skattevæsenet og senest Socialstyrelsen er blevet rystet af indviklet økonomisk svindel og angiveligt også banalt underslæb. Banditter i habitter og muligvis også en ansat i Socialstyrelsen lænser hårdtarbejdende borgere, som tror, at deres skattekroner er i trygge hænder. Og her kan EU komme en trængt statsminister til nyttig undsætning.

For godt nok løftede vore europæiske naboer ikke en finger, da hvidvaskningsreglerne blev brudt. Men ifølge Lars Løkke Rasmussen er EU's bankunion alligevel den helt rigtige organisation til at forhindre både Danske Banks hvidvask af lyssky milliarder i Estland, svindelen med aktieudbytte.

Men: Bankunionen har jo eksisteret siden 2014. Og siden da er skattevæsenet i Tyskland, Frankrig og Belgien blevet franarret milliard på milliard, uden at EU's banktilsyn kom dem til undsætning. Hvordan nu det?

Måske fordi bankunionen absolut intet har med landenes skattemyndigheder at gøre. Som professor Jesper Rangvid påpegede forleden, blev bankunionen oprettet efter finans- og eurokrisen i 2008 for at føre tilsyn med bankerne, ikke med skattemyndigheder.

Nå ja, men det kan Danmark jo lave om på ved at være medlem, foreslog den – i egen optik – 'ægte' liberale og endnu mere EU-villige Jan E. Jørgensen mandag. Han var sendt i byen med statsministerens ringe gennemtænkte idé, men overså i skyndingen, at Danmark ingen plads får i bankunionens ledelse, medmindre vi også udskifter kronen med euroen.

Spørgsmålet er derfor, om der bag det sentimentale ydre lurer en mere kynisk dagsorden? For selvom bankunionen ikke har til opgave at beskytte hverken Skat eller Socialstyrelsen, kunne Venstres nye slagnummer godt være et forsøg på atter at komme selve kronen til livs - for vi skal jo ikke gå og 'putte med EU', som statsministeren mener.

Men hvis det er planen, synes jeg da, man skal sige det åbent – og gerne før et valg.